En klassiker
Da vi rejste fra Danmark havde vi forestillet os at vi skulle ud og købe en iphone 3g. Vi havde fået af vide at de var meget billigere i New York. Vi havde sparet op i ca. 2 måneder for at kunne få råd til at købe en når vi kom til New York.
Efter at have været i New York i et par dage købte vi en såkaldt "iphone 3g" for 320$, vi var begge to ellevilde over endelig at have fået vores drøm om at købe en iphone opfyldt. Men da vi kom tilbage til vores hotel og undersøgte vores iphone nærmere, viste sig at være en kopi. Det fandt vi ud af 19 tiden. Så vi besluttede os for hurtigt at komme ned til butikken for at få pengene tilbage.
Det ville de så ikke, da de påstod at det var en iphone som var produceret af microsoft. Da de ikke ville give os penge tilbage overvejede vi at kontakte politiet på gaden, i stedet gik vi ind til en telefonforhandler - AT&T, hvor vi spurgte medarbejderne om microsoft laver kopier af iphones, det gjorde de selvfølgelig ikke. Vi forklarede medarbejderne situationen og spurgte hvad vi kunne gøre. De foreslog at vi kunne ringe til politiet.
Da vi senere var kommet uden for AT&T butikken ringede vi 911 og fik fat i en derfra, der var en masse besvær med at høre og forstå hvad damen i den anden ende sagde, på grund af alt baggrundsstøjen af dyttende taxaer, snakkende og råbende mennesker, fik vi forklaret at vi var blevet snydt og fortalt hvor politiet skulle komme hen.
Ca. 30 minutter senere kom en politivogn kørende og to mænd steg ud og vi henvendte os til dem. Vi forklarede dem vores situation, forklarede dem hvad AT&T havde fortalt, og tilfældighvis havde den ene betjent en iphone 3g, så både vi og betjentene kunne se at vores var fake.
Vi gik nu med de to betjente ind i butikken og ham der solgte os vores "iphones" fik noget af et sjovt udtryk ansigtet. vi forklarede situationen, han forklarede hans side af historien, hvorefter vi blev ført udenfor af den ene betjent, samtidig med at den anden betjent blev indenfor med sælgeren. Udenfor forklarede vi yderligere betjenten hvad der var sket, og han sagde at de ville gøre hvad de kunne for at vi kunne få vores penge tilbage.
Samtidig med at vi stod udenfor med den ene betjent, havde betjenten og sælgeren indenfor kommet frem til at vi kunne få for 320$ kredit i butikken - altså vi kunne vælge for 320$ inde i butikken i bytte for vores fake-iphones - Eller vi kunne vente til næste dag og snakke med chefen. Vi valgte at få kredit, da vi ikke ville løbe nogen chance for at blive snøret igen. Jeg fik forhandlet mig frem til et 10 megapixel-kamera fra fujifilm, og sælgeren gav mig en Taske et Hukommelseskort på 1 gigabyte, og genopladelige batterier med i handlen – Kameraet i sig selv kostede 379$ så jeg har fået for en smule over de 400$. Carsten fik en ny smart bærbar DVD-afspiller med en
Da vi kom hjem omkring klokken 20:30, forklarede vi det hele til Birgit, vores lærer, som syntes at det var stærkt gjort. Senere forklarede vi Liselotte hele episoden som også syntes at det var godt gjort.
Vi undskyldte at vi kun havde været 2 sammen nede i byen, da vi egentlig vi skulle være 3. Men Lotte sagde at det var okay.
Alt i alt var det der skete en klassisk måde på hvordan det kan gå med turister i New York, der er mange turister der bliver snydt i new york og i de fleste tilfælde er man ikke så heldige som vi var.