Onsdag, det er sidste dag i New York. Den startede ud med morgenmad på hotellet, som sædvanligt.
Efter vi havde spist morgenmad, gik vi tilbage til værelset. Oppe på værelset, begyndte vi at pakke, nogle havde dog pakket dagen før, så vi ikke ville få så travlt i dag. Da klokken blev 10 kom Gitte op og tjekkede vores værelse, og snakkede med os om hvordan vi kom hen til lufthavnen om aftenen.
Klokken ca. 10.10 bevægede vi os ned mod lobbyen for at tjekke ud og stille vores bagage. Vi sad der nede i 30-40 minutter, og ventede på alle var færdige, så vi kunne komme videre mod Coney Island.
Da alle var samlet, gik vi ned mod subwayen, og kørte samme vej som vi plejer. Vi tog subwayen helt hen til sidste stop, Coney Island. Turen der hen føltes som om den bare tog 100 år da der var en masse tog trafik, da vi næsten var fremme.
Da vi kom frem til Coney Island fik vi 4 timer og 30 minutter til at rende rundt på egen hånd. Til at starte med tænkte vi alle sammen hvordan vi nogensinde skulle få 4,5 timer til at gå rundt på en strand hvor der ingen ting er... Men vi fandt dog ud af det, vi startede med at få noget at spise, ved en amerikansk strandbod som solgte fastfood. Efter vi havde spist gik vi rundt på promenaden. Vi gik og gik og nogle tog billeder. Jeg tror det var de længste 4,5 timer i mit liv. Da der var 2 timer tilbage gik vi ind i en slik butik og købte "Bean Boozled". Så satte vi os på en bænk med udkig ned modvandet, og lavede "Bean Boozle Chalenge" som går ud på at man har en masse jelly beans i forskellige farver, så er der nogle jelly beans som har samme farve fx blå. Så smager den ene af tandpasta og den anden smager af blåbær. Så spiser man dem og finder ud af hvem der får den gode og hvem der får den dårlige. Til sidst gjorde vi sådan at hvis man spyttede den ud, eller ikke kunne mere, så var man ude, og til sidst regnede vi med at finde en vinder, men det nåede vi aldrig.
Da vi skulle mødes igen, og skulle med toget, føltes det som om det slet ikke tog så lang tid som det gjorde da vi skulle ud til Coney Island.
Da vi kom tilbage på hotellet tog vi vores kufferter og bevægede os igen ned mod subwayen, men denne gang skulle vi den anden vej. Da vi havde kørt lidt, skulle vi skifte tog, som så kørte os helt hen til Air train, som kørte os hen til lufthavnen.
Da vi kom hen til lufthavnen skulle vi finde der hvor vi skulle sætte vores bagage af. Efter vi havde gjort det skulle vi i gennem security. Da vi skulle gennem security skulle vi næsten have alt af, både sko og jakker. Alt elektronik ud af taskerne, og så skulle vi ligge det í en bakke. Når vi havde lagt det i en bakke skulle vi gå ind i en kæmpe stor hvid scanner som drejede en omgang rundt om os, da vi stod inde i den. Vi skulle stå med hænderne over hovedet og spredte ben i 3 sekunder. Da vi kom ud af den tog vi sko og jakker på igen, og fik vores ting i vores tasker. Så bevægede vi os ned for at få noget at spise, og det var godt nok dyrt. Da vi havde fået noget at spise, kiggede vi os om i lufthavnen, for at se om der var nogle spændene butikker eller noget andet spændene at lave, før vi skulle mødes ved Gaten om bord på flyet og hjem igen.
Klokken 22 mødtes vi og begyndte at boarde. Vi stod næsten helt bagerst i køen, men vi var dog heldigvis ikke de sidste der kom ind i flyet. Der kom mange flere efter os, og det var samme fly som vi fløj med på vej over til New York som vi fløj med på vej hjem også. På hele turen hjem var der mange der fik sovet, og der var et par stykker som ikke gjorde.
Da vi var landet i Danmark, skulle vi i gennem paskontrol, for at kunne komme ind og få vores kufferter. Vi sad i lang tid og ventede på alle, og på at alle havde deres kufferter. Vi ventede rimelig længe fordi der var en der var kommet til at smide sit pas væk.
Da alle var kommet igennem paskontrollen, og havde fundet deres kufferter, gik vi hen og tog med toget fra lufthavnen til hovedbanegården. På hovedbanegården fik vi noget at spise og noget at drikke. Vi skulle vente i ca. 1 time på toget mod Fredericia. I Fredericia skulle vi vente 30 minutter ca. på næste tog. Fra Fredericia gik turen til Bramming og fra Bramming gik den hjem til Ribe. Der var nogen der blev hentet i Bramming, nogen der blev hentet i Gredstedbro, på Nørremarken og på banegården i Ribe. De forskellige steder folk stod af var deres forældre klar til at hente dem og tage dem med hjem igen.
- Det har været en fantastisk tur, en rigtig oplevelse
- Nanette