En rolig dag

Vi starter dagen med at mødes ved Battery Park. Efter en noget så travl morgen, hvor vi vågner en time for sent, og kun har en halv time til at komme derned, ankommer vi til Battery Park. Efter en lille snak. med lærerne, bliver vi enige om, at vi ikke skal straffes så meget - vi blev enige om en mild straf, men de vil sætte straffen til eftertanke. Vi bliver derefter tildelt billetter til South Ferry, og der venter os en enorm lang kø på 1 time og et kvarter.
Vi stiger ombord på Miss Ellis Island, og nyder udsigten til vandet og den grønne dame med en fakkel i den ene hånd. Efter ti minutter er vi ved Liberty Island. Vi går samlet hen foran Frihedsgudinden, og vi får taget et fællesfoto. Humøret er højt og alle er glade.

Vi stiger igen ombord på færgen, denne gang med snuden mod Ellis Island. Dette er kendt for at være der, hvor immigranterne blev tjekket fra top til tå, og hvis de blev tjekket raske, blev de sendt ind i New York, og kunne derefter forfølge The American Dream. Efter Mortens fortælling om Ellis Island går vi ind på museet. Den straf vi skulle have haft, kan blive opløst, hvis vi finder ud af, hvor mange billeder der er på museet, som er taget af Jacob A. Riis. Man kan virkelig føle, hvordan det har været at være immigrant - selvom billederne ikke er i den højeste kvalitet, er det stadig meget sørgeligt at se på alle de fattige mennesker.
Efter en dag ude på øerne, er vi lidt vandforvirrede. Men det er nu dejligt, at komme væk fra storbyen, og mærke den friske havluft. Vi har nu noget fritid for os selv, hvor vi skal finde noget at spise.

Derefter skal vi selv finde hen til 9/11, for at se det andet museum, der er lavet om den tragiske dag. Først skal vi igennem Security, ligesom i lufthavnen, derefter kan vi komme ind til de to monumenter. Man kan mærke den meget trykede stemning blandt folket, til ære for de døde, har de skrevet deres navne på monumenterne. Vi har en rigtig blandet følelse i maven. Man ser folk som egentligt er meget nedtrykket og triste, og det gør, at man også selv får en klump i halsen. Mens man hører på udtagelser fra familiemedlemmer, bliver klumpen større og størrer.
Efter besøget bliver vi igen sluppet fri, og skal selv finde hjem til hotellet. Endnu en fantastisk dag i New York.

Malte og Trabjerg

Det amerikanske skoleliv

Vi besøger en lille amerikansk skole, og jeg har nogle forventninger. Man ser altid i film, hvordan eleverne opfører sig pænt, sidder på deres pladser når læren kommer og er stille mens der undervises, og det er også sådan jeg forestillede mig, at det ville være. Men virkeligheden er en helt anden. Der er en enorm uro i kasserne.
De små er ukoncentrerede, rejser sig op hele tiden og larmer enormt meget.
Mellemklasserne er meget urolige. De råber og skriger og skændes midt i timen om, hvilken sanger der er bedst.
De største klasser, 8. klasserne, er de værste. De følger ikke med, de larmer og er fuldstændig ligeglade med, hvad læreinden siger.
Jeg bliver helt forbløffet over 8. klasserne, og det skræmmer mig lidt, hvordan de opfører sig. Jeg synes det er så respektløst af dem, og jeg forstår slet ikke, hvordan man kan få sig selv til at opføre sig sådan.
Det er en meget anderledes skolegang end den hjemme, og jeg er faktisk glad for vores regler derhjemme, for jeg ville ikke kunne holde ud, at gå i en amerikansk skole.


Sunzenauer

Modsætninger

Bølgerne skubber skibet frem og tilbage. Solen titter frem bag skyerne og færgen lægger fra land. Vi er på vej til Liberty Island og dens eneste beboer, Frihedsgudinden.

Vi nærmer os, og hun står stolt og kigger på os. Hun bliver mægtigere og mægtigere, jo nærmere vi kommer hende. Til sidst står vi ved hendes fødder og nyder hendes udsigt ind over Manhattan.

Frihedsgudinden er en foræring fra Frankrig og den blev transporteret til New York's Upper Bay med skibe. I 1886 indvies Frihedsgudinden. Den 80 meter høje kvinde er blevet symbolet på Amerika og New York City.

Færgen tutter og vi sejler videre i New York's Upper Bay. Næste stop er Ellis Island - indgangen til Amerika. Vi kommer ind og får opgaven; at vi skal finde billeder taget af vores Jacob A. Riis. Vi leder museet igennem og finder mange af Riis' kendte billeder fra New York's slum. Jeg synes, det er fantastisk, at tænke på, at en ung mand fra Danmark og lille Ribe er blevet så verdensberømt, som han er. Og jeg er meget stolt af, hvad han blev berømt for.

Museet fortæller, hvorfor folk er kommet, hvordan de kom hertil og hvordan deres tilværelse var efter ankomsten. Det er vigtigt, når man går rundt, at man husker på, at ikke alle nationaliteter var velkomne.

Dagens sidste stop er: Memorial 9/11 - Ground Zero. Stedet, hvor Amerika og verden blev angrebet.

For overhovedet at komme ind på området skal du undersøges fra top til tå -akkurat ligesom i en lufthavn. Alt scannes og tjekkes.
Vi går herefter en lang vej uden om byggepladsen, hvor de nye tårne er under opbygning. De nye tårne skal være endnu større og mere effektive end de foregående.
Til sidst kommer vi ind i et parkligende område. Området er bygget for at mindes de omkomne og for altid at huske os på den forfærdelige dag den 11. September 2001. Området er lavet meget minimalistisk og fredeligt. Der hvor tårnene stod er der bygget to store fordybninger i sort marmor, og ned ad siderne løber vand. Rundt om de kæmpe bassiner er alle de omkomnes navne indgraveret. Meget flot og mindeværdigt lavet.
I samme "park" ligger også et museum, men desværre var det under opbygning.

Ens tanker går til alle de personer, der har været tvangsindvoldveret den 11. september. Personerne på flyene, der må ringe eller sende beskeder til deres elskede og sige, "jeg kommer ikke tilbage, vi er blevet kapret, jeg elsker jer". Alle folkene i World Trade Center, hvis liv bliver smadret på få sekunder og alle de tabte rednignfolk under redningaktionerne i tårnene inden de styrtede sammen.

11. september skal for altid huskes og det er vigtigt aldrig at glemme redningsfolkene, flypassagerne på de kaprede fly og personerne der var på arbejde i de to tårne den dag.

Morten Lundtofte

God Bless You

Vi sidder på BB King bar og nyder en brunch da der pludselig kommer 8 personer ind på scenen. De kommer fra Harlem Gospel Choir.

De præsenterer sig og så får den ellers alt hvad den kan trække med God Bless You, God is your Friend og God is Holy.

Stemningen stiger ligeså stille og eskalerer med "Happy Day". Alle rejser sig op og begynder at synge - og klappe med. Man bliver virkelig i godt humør af sangene og personerne på scenen, der trykker den maks. af.

Gospel er en kirkelig musikgenre, som er udviklet i "sorte kirker". Genren strækker sig tilbage til det 17. århundrede og bruges til at udtrykke enten en personlig eller spirituel tro på det kristne liv.

Museumstid
American Museum of Naturel History er et af verdens største og mest besøgte museer. Museet har en samling på mere end 32 millioner eksemplarer, som dog ikke kan udstilles på en gang.

I forhallen bliver vi mødt af tre kæmpe dinosaurer. Vi bliver sendt ud på museet i grupper og vi skal nu til at opleve "verdens dyr" på kun to timer.

Alle udstillede dyr, mennesker og planter er lukket inde i hver deres kæmpe glasmontre og det er som selv at stå lige ved siden af levende dyr. Hver glasmontre har hver deres historie at fortælle. Et sted kæmper sorte bjørne mod hinanden og et andet sted ligger løverne og nyder solnedgangen på savannen. Alle udstillinger er utrolig naturtro og fantastisk bygget op. Alle dyrene er lavet i deres naturlige miljø og "udstoppet" i naturlige stillinger. Fx er der en udstilling med ulve, hvor ulvene løber over en snedækket eng. Virkelig godt lavet.

Igen igen en oplevelsesrig dag i NYC. Byen har vist sig fra sin lidt mindre charmerende side i dag med regn hele dagen. Men regn har dog sin egen charme, fx er der knap så mange mennesker på gaden, men til gengæld er vejene og Subaway'en proppet.

Morten Lundtofte

Vind i håret !

Efter så mange dage inde i storbyen, er det dejligt, at mærke den friske luft, høre bølgerne bruse og dufte havet. I baggrunden kan man se den grønne, høje dame med en fakkel i hånden. Først gennem Security, ligesom ved 9/11 og lufthavnen, og derefter ombord på Miss Ellis Island. Endelig helt frisk luft, som man kender det hjemme fra Danmark. Det kolde vejr skal ikke holde folk fra at gå op på øverste dæk. Når man kommer tæt nok på Frihedsgudinden, flokkes alle mennesker ovre i højre side, for at tage billeder af den meget fotogene dame. Det er tid til første stop på rundfarten. En tur rundt på den ubeboede ø, hvor den kære dame står. Derefter er det op på færgen igen og videre til Ellis Island. Indgangen til New York for alle immigranterne, der søgte The American Dream i 1800-tallet. Inde på museet, som er det tidligere immigrationscenter, hænger der omkring tusind billeder af ankommelsen til New York, slumkvarterene, de rige og skoler. Blandt de flotte og imponerende billeder, finder vi vores kære Jacob A. Riis, som har ni af sine fotos hængende på det tre-etagers museum. Man får virkelig et helt andet syn på, hvordan den barske verden var for de over 12 millioner immigranter. 

Først 9/11 MEMORIAL PREVIEW SITE, med en tidslinje, hvor man virkelig kan se, hvor hurtigt det hele gik, og få historier fra familiemedlemmer, venner og politibetjente, der enten har mistet en, eller prøvede at redde så mange som muligt. Men dette er kun en lille del af den dag, hvor alle kan huske, hvad de lavede. Efter en lang gang, hvor man for eksempel skal gennem Security, præcis ligesom i lufthavnen, og skal tjekkes fra top til tå, kommer man ud i et parkligende areal med stier, græs, træer, og de to monumenter for hvert sit tårn. Allerede ved Securityen kan man mærke, hvor vigtigt det er for nationen, at passe på det der er tilbage, og det der er lavet som minde for alle de omkommene. 

     Når man står og kigger ud over monumenterne, får man virkelig et sus gennem maven. Selvom man ikke kender en eneste af de tusinde navne, der er indgraveret i 'vandfaldet', kommer der alligevel en klump i halsen. Det er det mest fredelige sted, jeg har været på i hele New York. Bare stå og kigge på alle de navne der står skrevet, og tænke på det uhyggelige der er sket, mens man lytter til vandets afslappende lyde - dét er fantastiskt. 

     Når man hører på noget af det, de efterladte har udtalt og skrevet, er det lige før, man ikke kan holde tårerne tilbage. 

     Desværre er museet med alle de personlige citater og udtagelser under resturation, men jeg er heller ikke sikker på, at jeg ville kunne holde til så meget af det personlige.

Line H.

The past 2 days

Immaculate Conception School. Vi bliver mødt med glade smil, imødekommende arme og interesse. De børn er dejlige. Følelsen af at være ”gud” er helt fantastisk. De er meget anderledes og lever en meget anderledes skoledag end vi gør. De siger: ”Ms. and Mr” og det er vi ikke vant til i Danmark. Lærerne er meget strenge og ved, hvordan man håndterer ”vanskelige unger”.  Børnene respekterer lærerne rigtig meget og skal spørge om lov til alt, hvad de skal. Vores fremlæggelse går rigtig godt, de er meget interesserede og lytter, mens vi fortæller. Det er super fedt, at de er så opmærksomme på, hvad vi fortæller dem. De spørger meget ind til Danmark, men også rigtig meget til vores privatliv. Dagen slutter med, at vi fortæller dem, at vi skal gå. De nærmest skriger: ”Are you already leaving?”.

Liberty Island. Vi suser ned til subwayen og hopper på toget. Tiden er trang. Vi ankommer til Clinton Castle og stiller op i den monsterlange kø til færgen. Efter 1,5 time i kulde og godt selskab, går vi ombord på færgen mod Liberty Island. Frihedsgudinden kommer tættere på, det begynder at gå op for én, at det virkelig er New York. Vi er ikke længe på øen, men på den tid, vi er der, kan man ikke undgå at se den fantastisk udsigt over Manhattan, det er jo helt uvirkeligt at kigge ud over.

World Trade Center. Vi kommer ind, og der er lukket af for omverdenen, så vi går faktisk i noget blåt. Vi skal igennem en security for at komme videre. Af med bælter og alt andet metal. Vi er spændt på at se mindestedet, og vores forventninger er enormt høje. Vi har sommerfugle i maven, og kan allerede mærke en følelse af et stort tab. Vi ser ,hvor fredeligt stedet er, og ser alle de dræbtes navne, man bliver lidt vemodig over tanken, at så mange uskyldige mennesker har mistet livet.

Af Mia, Christina og Kamille

We'll miss u NY

Vi får grinet igennem til et standup-show. Showet er utroligt sjovt. Noget af det sjoveste er helt klart, når de forskellige komiker joker med os eller dem selv, f.eks. deres religion, hjemby eller hudfarve.Vi hygger os vildt meget. Vi får grinet, piftet og klappet, til vi får ondt i hænderne. Det er dog lidt af et minus, at der er koldt i rummet, selvom der er mange mennersker. Noget, som mange synes, er et plus, er, at der er gratis drinks. Kæmpe plus, da det er det eneste, som holder os gående den aften, da vi alle er helt smadret efter endnu en lang og hård dag, med enormt megen gang.

En masse underlige følelser flyver gennem os, da det er den allersidste aften i New York City. Selvfølgelige glæder vi os til at komme hjem, få sovet, genset familie og venner og selvfølgelig også til at slappe af. For en gang skyld. Det er trist. Trist at tænke på, at vi nok ikke alle kommer tilbage her til igen. Til denne helt fantastiske by, hvor der altid sker noget og er mennersker over alt. Det er ikke uden grund, at de kalder den for ”byen, der aldrig sover”. Time Square er en helt anden oplevelse nu end de første par dage. Når man går der under alle neonskiltene og tænker på, hvor fantastisk det er, hvor anderledes det er fra alt det, vi kender derhjemme fra, og hvor ufatteligt meget vi vil savne det hele, føler vi et enormt stort savn, allerede nu. Time Square, mennesker overalt, shoppemulighederne, travlheden og lyset. Alt dette savner vi allerede nu. Lyset her er helt anderledes. Selv om aftenen kan man være i tvivl om, om det er nat eller dag, hvis man ikke kigger op på den store mørke himmel over os.

Line Leth, Camilla Koop og Simone Holm

En dag i tankernes vold!

Jeg står på Liberty Island og kaster et blik højt højt op mod flammen, som Frihedsgudinden holder i hånden.
Sandet, der blæser rundt omkring, gør det ikke nemmere, at holde øjnene åbne!
Men smukt er her bestemt, og jeg tænker på, hvad de flere millioner mennesker, der har passeret ude på havet har tænkt, og hvad de har håbet på. Og hvordan de senere har fået det.
Tænk på, hvad den statue betyder og symboliserer!

Her på båden mod Ellis Island, en ø hvor alle NYC immigranterne passerede, sidder jeg nu med en meget brutal lyst til kaste hovedet over "rælingen", og fyre en ond stråle af søsyge afsted. 
På øen står der 2 kæmpe bygninger, meget flotte når man ser dem fra en afstand, og tankerne flyver igen gennem hovedet og billederne på væggene fra hospitalet fra den anden side er meget slående. 
Det minder meget om hvad du ser i en gyserfilm fra et sindsygehospital.
Det var måske bare mig, men jeg blev i hvert fald overrasket!

Jeg er på vej gennem de forskellige sikkerhedscheck indtil Ground Zero, området hvor World Trade Center stod, indtil 9/11 2001.
Jeg tror ikke, det vil have en stor betydning for mig, men idet jeg træder ind på monumentpladsen, bliver jeg ramt af en enorm ærefrygt. 
De næsten 3000 mennesker, fuldstænding uskyldige, der døde i løbet af så kort tid. Det er en skræmmende tanke, og jeg troede folk ville græde, men jeg bliver "skuffet", da jeg finder ud af, at det mere er et besøgssted, og jeg bliver sur over den kapitalistiske måde, jeg mener, de udnytter dette sted på.
Dog, det at se de enorme vandfald, samt de mange navne, + hvor og hvilken brændstation de kom fra, hvis de var brandmænd - selvfølgelig, gør det det svært ikke, at tænke tilbage på de få timer, hvor alt her var komplet kaos.
Da Brian læser en besked op fra en passager fra et af de kaprede fly, kan jeg næsten mærke en tåre knibe sig frem.

Laus

Stress - shopping - regn

Jeg går på gaden på vej ind i en tøjbutik. Det regner meget, faktisk er mit hår helt gennemblødt. Jeg er meget fast besluttet på, at i dag, skal der shoppes igennem, eftersom vi ikke får specielt lang tid til det efter i dag. 
Inde i butikken er der mange mennesker. De er alle sammen meget rare og høflige, selvom jeg ikke kender dem. Jeg finder en masse tøj, faktisk temmelig meget - altså det drengene kalder ekstremt. 
Inde i prøverummet siger damen, at jeg kun må have seks stykker tøj med i prøverummet. - lidt problematisk, eftersom jeg ca har 25 stykker tøj. De er meget strikse og det hele bliver lidt hektisk. 

På vej hjem regner det virkelig meget. Selvfølgelig går vi forkert og dermed også længere tid. Når jeg bliver stresset, sjask våd og træt, tager mit humør en helt anden drejning. 
New York er ikke just den fedeste by at have travlt i. Der er så mange mennesker, alle vil gerne fremad hvilket resulterer i, at alle møvrer sig fremad. Ved hver en ny gade, er der fodgængerovergang, hvor man ofte skal vente på grønt lys. Vi er sent på den og når ikke hotellet til den aftalte tid. Heldigt for os, havde vi nogle gode og forstående lærer. 
Super shopping dag, vil dog ikke gentage den. 

Lisa Antonsen

Angels in Harlem Gospel Choir

Det amerikanske gospel kor Harlem Gospel Choir rocker hele BB King fra hinanden, og der er en super fed stemning derinde.
     Vi sidder og spiser brunch inde på BB King, mens vi venter på Harlem Gospel Choir, som skal optræde for os. Der er en god stemning, men ligeså snart de to musikere kommer ind på scenen, går folk amok. Lidt efter kommer de seks kvindlige og to mandlige korsangere ind på scenen. De forstår virkelig at få publikum helt med, og det er noget af det fedeste jeg har oplevet.
     Da de er færdige støtter jeg dem da også lige med en dollar til et armbånd, hvor der står "GOD BLESS THE CHILDREN" på den ene side, og "ANGELS IN HARLEM GOSPEL CHOIR".

American Museum of Natural History er kæmpe stort, og jeg føler lidt, at det hele er som en labyrint, når jeg går derinde. Skeletter af dinosauruser, mammutter, næsten alle Afrikas dyr og meget meget mere står lige så flot derinde i deres rigtige størrelser og former, og selvom jeg normalt hader museer, så bliver jeg alligevel lidt betaget af det. Det er utrolig overvældende at gå derinde og tænke på, at sådanne store og fantastiske dyr engang fandtes lige her, hvor vi går i dag.
     Jeg tænker på den film vi har set, Nat på Museet, hvor alle dyrene bliver levende om natten, og jeg fantaserer om, at dyrene lige pludselig bliver levende og springer ud til mig. Nogen gange synes jeg endda, at jeg kan se et af dem bevæge sig, men jeg siger det ikke til nogen, for jeg ved jo, at det ikke kan lade sig gøre.

Sunzenauer

Sportsfreak

Vi bliver sluppet løs. Klokken er omkring de 3 om eftermiddagen. Vi finder sammen i små grupper og spredes for alle vinde. En stor gruppe sætter kurs mod Adidas Store, i håb om at gøre nogle gode investeringer. Personligt har jeg selv en lille ønskeseddel i hovedet, som jeg håber mit MasterCard vil tillade at give mig. Jeg træder ind af den store glasdør og ser et mekka af løbetøj, fodboldtrøjer og sportsko til de fleste sportsgrene, et sandt paradis for sportselskere som mig. Jeg finder første ting på min ønskeseddel. Rundt i butikken er de fleste af 10. klasses drengene gået i fodboldmode og står og udveksler erfaringer om de mange modeller af fodboldstøvler, og den ene er selvfølgelig klogere end den anden.

Næsten uanset hvor man går henne, og næsten uanset hvilken butik man træder ind i, så står der altid et hold af engagerede ekspedienter klar til, at opfylde lige netop dine ønsker og behov for tøj, til at kunne præstere dit aller bedste.

Af: Asbjørn Rauschenberg

Et helt andet land

Vi går ned mod China Town, og jeg synes det er underligt at tænke på, at dengang i 1870'erne, da det var Jacob A. Riis der gik der, da fandtes China Town ikke. Der lå kun en masse lejeboliger hvor folk blev begravet i deres eget affald. Jeg læser i Den Ideelle Amerikaner om, hvor beskidt der var, og nu når jeg går ned gennem gaderne i China Town kan jeg se, at der stadig er en del mere beskidt nu, end der er i New Yorks andre kvarterer.
     Mens vi går igennem China Town er alt næsten som jeg havde forestillet mig. Der er gamle mænd med langt hvidt skæg, der kun har halvlangt hår på den bagerste halvdel af hovedet og der er folk, der laver meditations øvelser. Det eneste der mangler efter min fantasi er, at de går i deres lange fine kjole lignende tøj med opsat hår, er hvide i hovedet og fyldt med make-up. Ligesom man ser det i Disneyfilmen Mulan.
China Town er et sted med mange restauranter og mennesker over alt. Den eneste forskel er, at det er "deres" eget lille samfund, hvor de næsten alle er ens. Der er som at være i et helt andet land, når du træder ind på China Town.

Blog lørdag d. 21/4

Når man går ind i China Town, er det som om Narnia åbner sig op til et helt nyt land. Der er fest, farver og masser af stemning på gaderne. Specielt i Columbus Park, som er begyndelsen på China Town, kan man mærke hele den kinesiske livsstil - helt små børn der leger på legepladsen, eller går rundt og leger 'gå-tur-med-hunden' med jojo'erne. Teenagere der spiller basketball, volleyball, freespee, fodbold eller ligger og nyder solen med kæresten. Til sidst kommer man til de voksnes del af parken, hvor der bliver spillet alverdens spil, mens der bliver spillet noget musik i baggrunden - som bliver ødelagt af en dame, der synger så gyseligt, at selv hende der altid prøver at ramme de lyse toner i kirken, synger bedre.
Fortsætter man videre ned ad gaderne, bliver man mødt af et vivar af små kinøjser-dværge, som står i deres små boder, og prøver at sælge noget til alle de millioner af turister der sætter ligger deres vej gennem asiaternes del af Manhattan.
Men kineserne er ikke de eneste, der har deres egen bydel. Før i tiden havde italienerne også en hel 'by' for dem selv. Dette er nu blevet så småt, at de kun har en enkelt gade med restauranter på rad og række. Her laves alt hvad det italienske køkken kan tilbyde - lasagne, pasta, og en masse andre vidunderlige ting, som er lavet på bedst italiensk vis. Little Italy er et fantastisk sted at spise, hvis man vil have noget andet end Subway sandwichs, burger, pizza og alt andet fastfood mad. Hvis man vil opleve det italienske New York endnu mere, skal man tage til Bronx, hvor man finder en lidt større Little Italy. Desværre er dette også en by på skrump - der er ikke meget tilbage af den.

Hvis man befinder sig i eller omkring New York, og vil se byen fra sin smukkeste side, skal man tage turen over Brooklyn Bridge. Herfra kan man se den smukke by og de billioner af lys dens skyskrabere tilbyder. New York Skyline er et mekka for fotoentusiaster, hvor man kan få skudt nogle vidunderlige billeder af. Også om dagen er denne promenade et fantastisk hvilerum for alle og en hver. Her er der en ualmindelig flot udsigt, hvor man i det fjerne til venstre kan ane Frihedsgudinden. Lige ud kan man se NY Skyline, og til højre kan man se det gode bygningsværk, Brooklyn Bridge. Hvis det stod til mig, skulle alle have mulighed for se sådan en udsigt, især om aftenen.

De bedste hilsner Line Hansen :)

Folk er forskellige

Vi er på vej hen til Tenement museum, som udstiller nogle af  Jacob A Riis'  fotografier. På vejen derhen går vi igennem, både Little Iltalien og China Town. Når jeg går igennem de to "byer" er det helt forskelligt. Det havde jeg også troet inde i mit hoved men troede ikke der var en så stor forskel på det, som jeg ser her. Når vi går igennem Little Italien, føler jeg at det er lidt stressende, folk er som vilde dyr og har kun én ting i hoved og det er det de skal nå, de glemmer næsten helt omverdenen, de kan dog se op en gang imellem, ellers så kun deres "mål" de skal hen til.

China Town, syntes jeg er en mere afslappende område, og folk sidder ned og spiller med hinanden og laver kinetisk gymnastik forskellige steder. Når jeg går på gaden så føler jeg mig rolig og meget inde i mig selv for går bare og kigger for det føler jeg, at jeg har tid til, når folk omkring mig er rolige. Men dog ,syntes jeg at der ikke ser pænt ud i China Town, der ligger skrald og alt muligt på gaden. Hvis de bare fik ryddet det op og gjort det pænt i gaderne, så ville jeg rigtig gerne gå og nyde en tur i China Town.

Mads

Tudetur i New York

Ude på skolen fungerer meget anderledes, end det gør i Danmark. Størstedelen af alle eleverne er sorte, og har mange forskellige etniske baggrunde, nogle af dem endda mellem 2-4 forskellige. I starten er vi endda i tvivl om, om der overhoved er nogle hvide, men i løbet af dagen så vi 1 eller 2 fra alabama, som er lyse i huden. Det er også meget overraskedende, hvor meget de egentligt minder om os personlighedsmessig, bortset fra, at de er lidt mere umodne, da de kun går i 8. klasse. Deres hverdag er også meget anderledes fra vores ved, at de først må drikke, når de fylder 21 og derfor endnu ikke går til fester, som vi allerede gør i den alder. Deres madpakker i skolen er også altid usunde og ofte har de ting som chips med. Alle eleverne bliver meget overraskede, da vi fortalte om vores madpolitik på skolen.

Dagen i dag har også været, i hvert fald for vores vedkommende, fyldt med følelser og en masse tankevækkende billeder og tekster. Vi har været inde og se et museum der omhandler 9/11. Flere fra årgangen begyndte at græde eller fik tåre i øjnene, dette gæler i alt fald os. Det er vildt hårdt psykisk og følelsesmæssig at høre på de mange fortællinger om folk, som har mistet nogle af deres kæreste og bare det at se den lange liste af navne på de omkommende, er meget hårdt og vækker en masse følelser i de fleste af os.

Line og Simone

5. dag – A breath taking experience

Vi går ned igennem Times Square, og stopper ved restauranten ”BB King”. Da vi går ned af trapperne i restauranten, og ser de to store buffetborde, begynder sulten straks at presse på. Heldigvis tog det ikke lang tid, før maden var klar, og sulten blev hurtigt mættet. Mens vi er gang med at spise, går storskærmene pludselig i gang, og ”the worlds famous gospel harlem gouir” dukker op på skærmen. Det er ikke rigtig noget, der fanger interesse før den virkelige udgave, træder ind på scenen. Jeg tvivler på, at mange af os som er vildt interesseret i lige præcis den musikgenre, men alligevel formår koret at rive os alle sammen med! Der blev klappet, sunget med og jublet i hele restauranten. Den fantastiske stemning stiger minut for minut, og folk er ellevilde. Korets humør var helt i top, og det smittede af på os alle.

Da vi igen stod ude på gaden og ventede på de sidste, var der en befriende følelse i hele kroppen. Når vi er så meget sammen med hinanden og andre mennesker tænker vi hele tiden over vores opførsel. Men et øjeblik under koncerten glemte vi alt. Vi gav fuldstændig slip, og nød oplevelsen fuldt ud. Måske er det, den effekt gospel har på folk. Man bliver revet fuldstændig med, og sidder tilbage med fed følelse.

Det var en stor oplevelse, som ikke vil blive glemt foreløbig.

Josefine Schnor og Stine Høyer

Halleluja

Kulturen i New York er en del anderledes end det vi er vandt til hjemme fra lille Danmark og vores dejlige Ribe. Livet på gaderne, hvor mennesker farer forbi, bilerne der suser forbi med båthornet i bund, og de enorme bygninger der skyder højt op i den lyseblå himmel, vænner vi os nok aldrig til, men det er bestemt en oplevelse for livet.

Kulturen åbenbarer sig for os endnu en gang i den allermest fantastiske storby. Vi er som sendt til himlen da vi pludselig står foran den store himmerigsport. Et paradis åbner sig op for os, da vi endelig får lov til at træde ind. Med tomme maver der rumler så hele New York City kan høre det, er vi endelig kommet til det rette sted. Rummet er fyldt med ligeså mange forskellige smagsoplevelser, som der forskellige slags mennesker NY, og så er det altså ikke for sjovt ;) Sorte, brune, gule, røde og hvide sager der heldigvis finder sin plads i vore maver.

På anden vis var gud med os endnu en gang, da rummet fyldtes af den dejligste klang fra den smukkeste englesang. Den spredes hurtigt omkring os, som en hønemor der lægger armen omkring os, og giver os både kærlighed og glæde. Englene spreder glæden, og når utroligt nok ud til alle hjerterne. At opleve sådan en livsglæde blive spredt og delt med alle vores medmennesker, er virkelig en glædelig oplevelse. Sådan som vi pludselig bliver vækket til live, og faktisk også er med til at sprede den fantastiske livsglæde som de bringer til os, det er ”a gift from God”. Det er som at havne midt i ”Sister Act”, hvor alle er ”one big family”, og der er intet der kan forhindre humøret i at toppe, for uanset hvad, er livet en glæde og det skal nydes og leves mens vi har det. Uanset om man er tyk eller tynd, lille eller høj, brunette eller blondine, sort eller hvid, så er man stadig så heldig at have livet i behold og derfor skal det ikke gå til spilde ved at være en ”muggenkarl”.

Derfor opfordrer vi jer til at – SING HALLELUJA TO THE LORD!! 

Lotte og Noller

Sans for detaljer

Vi træder ind af det store indgangsparti til American Museum of Natural History. Et hav af mennesker er stimlet sammen i museets forhal og venter i spænding på at kunne købe deres billetter. Der er så mange mennesker der strømmer ind af svingdøren, at Securityfolkene går rundt blandt menneskemylderet og dirigere folk væk fra dørene.

Vi får vores billet udleveret og går spændte på opdagelse i verdenshistoriens mange sale og kamre. Vi går rundt og finder infomationer og facts, mellen indianer og mammutter, til et spørgeskema der er støkket sammen af nogle piger fra årgangen, som hurtigt bliver besvaret.

Vi træder ind i en stor rund sal, med glasvinduer hele vejen rundt langs vægen. Bag vinduerne er der opbygget nogle billeder af forskellige dyr fra Afrikas vilde savanne. Hvert eneste opstilling er en fantastisk oplevelse og går lige ind. Alle dyrene virker så utrolig ægte, at det føles som om man er til stede i dette landskab. Man står ansigt til ansigt med de store vilde dyr og man er en del af den situation, det er opstillet. Når man kigger på dyrene, står man hele tiden og venter på, at de skal blinker med øjnene eller dreje hovedet i en anden retning. Opstillingerne er så fantastisk livagtige. Man kan rigtig se, at der er bugt mange timer, og gjort rigtig meget ud af den aller mindste detalje. Hver en muskel, hver en knogle er så flot markeret på dyrets krop, at det ligner et ægte dyr fuldstændig. Også landskabsmalerierne på bagvægen er helt enestående og understøtter til fulde dyrenes omgivelser og den barske natur, de lever i.

Af: Malte Bertelsen og Asbjørn Rauschenberg

En trist regnvejrsdag

Vi starter med at mødes klokken 10 til en kold regnvejrsdag. Vi går hen til B.B. King. Selvom der ikke er særlig langt, så tager det stadig lang tid at gå derhen fordi det regner så meget og er så koldt. På B.B. King skulle vi spise brunch buffet. Vi skulle også over at se/høre gospel. Det er en fed oplevelse, da det er noget helt nyt at prøve. Der er meget gang i sangene og de synger virkelig godt, det er sjovt fordi man aldrig har prøvet sådan noget før, man bliver helt grebet ind i det og det er sjovt, at se alle de andre synge med. Lærerne betaler alt, så det er lækkert. Alt i alt er det sgu en fed oplevelse.

Vi går videre mod ”American Musem of Natural History” i det kolde regnvejr. Vi er rigtig mange som køber en paraply efter B.B. King, fordi det regner så meget og der er så langt derover. Når vi endelig kommer hen til ”American Musem of Natural History” er vi alle sammen godt nok lidt smadret og trætte af vejret.

Men endelig nåede vi hen til museet. Vi skal gå sammen i en delt drengegruppe, og svare på spørgsmål som nogle andre elever sørger for at lave, det er nok for at få set alt på museet.

Vi er lidt for smadret at tage det seriøst på museet. Vi går og laller lidt rundt og er meget useriøse. Vi er ikke meget værd. Men selvom vi sgu være der en dag hvor vi ikke var smadret og useriøse, så tror jeg ikke vi syntes det er spændende. For det var ikke lige os, det der var på museet. Men vi kunne godt lide at se de udstoppede dyr, fordi det er sindssygt godt lavet, sådan de stiller det op. De er rigtig livagtige.

Men alt andet er ikke særlig interessant syntes vi, det er slet ikke noget vi rigtig gider at se og læse noget om.

Skrevet af: Louis Vind og Marco Lauridsen. God dag!

Regn regn og atter regn

Morgenen starter med at vi alle sammen mødes klokken 10. Vi går ned på B. B. King og får en lækker omgang brunch, samt live musik fra en gospel kor. Brunchen bød på æg, bacon, pølser og en masse andet lækkert mad. To afroamerikanere kommer op på scenen og varmer op med en slags blus, en trommeslager og en bassist. En flok sangere, i samme dragter, træder op og begynder at fyre den af sammen med de to andre. Efter et par timers tid var det færdigt og nogle af os købte en cd med dem, og fik autografer med dem.

Vores næste punkt på programmet er ”America Museum of Natural History”. Forventningerne til museet var helt i top da mange af scenerne fra ”En nat på muset” er optaget der. Efter en lang gåtur i lorte vejr (regnvejr) er vi der endelig. Vi bliver kastet rundt fra den ene dør til den anden, da der ikke var så meget plads. Endelig får Brian billetter ind til museet og vi kommer ind. Bygningen er 4 etager høj, og er kæmpe stort. Vi ser alle mulige dyr fra Afrika, som f.eks. sabel tiger og alle mulige krondyr med meget specielle horn. Det som skulle være ”Hallen” fra filmen er helt anderledes, og den store dinosaur står på 4 sal. Men trods at vi igen er rigtig trætte, specielt efter at have gået i det møg vejr, var det en stor oplevelse og klart det mest spændende museum vi har været på.

Da vi et par timer efter er færdige på hotellet, tager vi en taxi og drøner ned i butikken, ”Urben Outfits”, hvor vi virkelig hygger os, og får købt noget rigtig fedt tøj. I dag er endnu en rigtig hård dag, og vi er selvfølgelig trætte hele dagen, indtil at klokken rent faktisk er ved at være senge tid for os. Så har vi selvfølgelig energi, så nu glæder vi os rigtig meget til at vi står op i morgen til en spændende skoledag i den amerikanske verden.

Godnat, og sov godt. :D

Skrevet af Kevin, Martin og Johannes. 22/04-2012

Oh Happy Day

Dagen i dag byder på rigtig dejlig regnvejr og kold luft. Så derfor på med regnjakken og af sted til BBQ, hvor Harlem gospelkor ville komme og synge for os. Med våde og udmattende fødder går vi rask af sted. Alle de myldrende mennesker repræsenterer byen New York. Lige som alle de andre dage, maser menneskerne igennem for at komme væk fra regnvejret. ”Excuse me” kommer igen og igen, og folk går forbi den store flok af Riberhus Privatskole elever.

Dørene åbnes og vi står på et gulv med en masse mønstre. Vi bliver enige om, at det ligner en guitar i mange farver. Trapperne fortsætter ned et godt stykke. Faktisk helt nede under jorden og asfalten. Duften af mad kommer hurtigt til os, og finder vej til vores søde, små og sarte næser.
Det dufter rigtig godt og munden står i vand. ”We are in heaven.”
Rummet vi kommer ned i, er meget mørkt, pænt og bordene er dækket fint op til selskab.
Man føler sig, som en kendt og meget vigtig person i dette rum. Tjenerne byder os velkommen og viser os vej til vores bord. Vi følger den dejlige mad med øjnene og kan slet ikke vente til, at det bliver os tur til, at få noget mad. Der er alt på bordet, alt man kunne ønske sig er i buffet. Da vi endelig kommer op til maden, vokser køen langsomt. Man når helt at blive irriteret, inden man når frem til maden. Det var ventetiden værd! Det er bare med at fylde op af forskellige ting. Maden skal smages og alt skal tjekkes ud.

Gospel koret begynder at synge og vores opmærksomhed rettes mod dem. Der er så meget liv og glæde i deres sange. Det er det, som gør det så specielt. Det risler ned af ryggen, når de synger og vi drager af sted til drømmeverdenen. Til en verden, som er retfærdig og ikke vil nogen noget ondt. Musikken og stemmerne flyver stille i vores øre og det forvandles til sommerfugle og glæde. Selvom det er regnvejr, føler man sig ovenpå, når man hører musik så smukt som dette.

Jérôme er så sød at forære Kamille den hotdog, han skylder hende, den smager rigtig godt. Tak Jérôme!

Mia, Kamille og Chrisser

Stemningen var i top med fællessang

Dagen starter stille og roligt ud med, at vi skal spise fælles Brunch, det bliver en speciel brunch, fordi at der er lejet et gospel kor, det er ”Harlem Gosper kor”. Det er helt vildt hvordan sådan et gospel kor kan få sat stemningen i gang i en hel flok mennesker der er ved at spise. Vi er sikre på alle lever sig ind i det, nogle mere end andre, men er sikker på at alle bliver i super humør, fordi de synger og man selv står og tripper og klapper i takt, bliver man glad og fyldt med energi. Det er en super måde at starte dagen på!

Dagen starter vildt dårligt ud fordi, det regner rigtig meget og det er pisse træls, når man ved at vi skal gå rigtig langt i dag, for vi skal se American Museum of Natural History,vi tror ikke det bliver den største oplevelse, fordi det ikke rigtig fanger vores aldersgruppe.

Efter at vi har set museet, prøver vi at få fat på en taxi, eller rettere sagt Klausen og Otzen prøver, Tonne og jeg står under en paraply og bruger Free Wi-Fi. Det var FUCKING AWESOME!

Tonne og Lasse

God blesh you, amen

Der er en stemning i hele rummet, som ikke kan fortælles med ord. De store stemmer løfter taget 10 centimeter op. I det man træder ind tænker, man på en show dancer forestilling. De røde vægge med, det dæmpede lys. De sorte bprde omkring i rummet, foran scenen. Baren fyldt med sprut i baggrunden. Det hele tyder på en sensuel oplevelse. Men så snart stemmerne tændes kommer der en helt anden følelse i kroppen. Stemningen styrter, som en storm ud i rummet, og fylder rummet med glæde. Alle smiler, klapper og fyre den af. Det er sådan en underlig oplevelse at hylde gud på den måde. Vi får ikke følelsen af glæde, når vi synger samler i kirken. Det er tvæt imod en kedelig følelse. Gospel blæser et smil på alles læber. Hvis vi havde gospel i kirkerne i Danmark, ville søndags prædikerne være meget større succes.

Vi går ind af hoveddøren ti ”The American National Museum of History”. Der kommer en kæmpe skuffende følelse over os. Det er slet ikke, som vi havde regnet med. Vi havde nemlig kæmpe forventninger til museet, da vi havde set filmen ”En nat på museet”, som jo foregår på dette museum. Ingen af tingene er, som man havde troede. Der er et kæmpe menneskemylder, der gør det endnu svære at forholde sig til det hele. Vi går rundt på det store museum, som man umuligt kan nå at se på den tid vi har, men det gør heller ikke så meget, da det ikke er så fedt, som vi havde troet. For at gøre det hele være er vi alle sammen trætte, og er ved at gå sukkerkolde. Så museet er ikke succes, som det gospel vi havde hørt tidligere på dagen.

Helena og Sarah

20-4 Flere oplevelser

Nu står vi i klassen og skal til at fremlægge det som vi har planlagt. Maja og jeg har valgt at fortælle en smule om H.C. Andersen og så læse ”Kejserens nye klæder”, på engelsk, for eleverne. Vi har øvet os meget på at fortælle og læse historien op for hinanden, bl.a. da vi i går var i karbad. Vi starter med at præsentere os selv, navn, alder og så at vi kommer fra Danmark. Jeg fortæller først hurtig om hvem H.C. Andersen er, og derefter læser Maja de første tre sider og jeg de sidste 2 sider. Vi kan godt mærke at de synes det er lidt kedeligt, og at de nok ikke lige har forstillet sig at de kun skal sidde og lytte, men det var det vi havde besluttet os for, for længe siden. Så nu hvor historien er færdig, ser de lidt færdige ud, men vi spørger dem om de har spørgsmål til os og straks flyver flere hænder op, og så skal der bare tænkes, for at vi kan svare bedst muligt på engelsk. Lidt af en udfordring, men det er virkelig fedt at prøve, at skulle formulere sig på engelsk.

Her på 9/11 memorial er der en trykket stemning, allerede idet vi træder gennem døren. Her er virkelig respekt for den forfærdelige begivenhed, der tog så mange menneskeliv. Jeg (Maja) står og ser en dokumentar om 9/11 og får en knugende fornemmelse i maven og jeg kan bare ikke vente med at komme ud, det hele er bare for meget, lille mig kan bare ikke rumme alt den sorg og omfanget af det. Det hjælper ikke ligefrem at komme ud og se hvor Twin Towers var. Jeg kan næsten se det for mig, hvordan panikken har spredt sig og hvor desperate folk har været for at overleve. Mit højeste ønske lige nu er at ingen nogensinde igen skal udsættes for den situation. Der hvor man faktisk bare venter på at dø. Jeg får revet blikket fra stedet og fokuserer kun på de dejlige mennesker jeg er af sted med. Det hjælper og jeg får lagt afstand til det.

Maja & Emma

Vild og varm torsdag

Vi stod op ved 8 tiden, fordi de andre ville ud og shoppe. Nanna og jeg tog morgenmaden på McDonald’s, med pandekager med smør og sirup som smagte overraskende godt, og en lækker mango milkshake, det lå ret godt i maven, så jeg kunne sagtens holde ud til kl. 14. Selve dagen med de andre startede kl. 11. Vi tog subwayen til det sydlige Manhattan, for at komme til den smukke Bowling Green park, ved Wall Street. Der stod tyren som i mine øjne symbolisere at Tyren ikke kan lide ”røde” tal, og derfor prøver at jagte de røde tal til grønne. Vi så den smukke kirke ”Trinity Church” og hørte om at det blev redet af en rod fra et træ, da Twin towers blev angrebet. Derefter gik vi ned af den ”rigtige” Wall Street, der var mange flotte huse, og små boder. det var utrolig lækkert og varmt vejr, så man kunne nyde det lidt ekstra. Vi fik 1 time til at spise frokost. Nogle piger og jeg tog på ”Pret” og spiste sandwich. Vi tog i en lille dagligvare butik, hvor vi købte lækkert Ben&Jerry is, det fik så de fleste til at gå hen, og købe det. LÆKKERT.

Vi tog til City Hall og stod i deres park, rigtig flot bygning! Efter det gik vi over Brooklyn Brigde, nøjh hvor var den lang, det var ret surt at vi ikke kunne se ud og vandet, pga. de høje hegn. Det var blevet mega varmt, så når der var skygge nød jeg det.

Vi tog ned Fulton Ferry Landing, og nød udsigten over det sydlige Manhattan.

Vi gik fra Fulton Ferry til Brooklyn Heights, hvor vi skulle i den danske sømandskirke og spise lækkert aftensmad. Vi talte med et par, som var ansatte i kirken, som fortalte om hvordan det var  at være dansker i New York, det var meget spændene.

På vejen hjem, tog et par stykker med subwayen hjem til Penn Station.

Lækker dag.

Kamille Kømler

Regnvejr med blues til, tak!

Tag-selv brunch og live blues musik er en fantastisk kombination.Der er alt for meget mad at vælge imellem, og sulten bliver hurtigt tilfredsstillet.Da koret kom på blev alle vilde, undtagen os. Vi vidste intet om dem. Stemmerne overbeviste os hurtigt om hvor gode og talentfulde de er. Koret er meget personligt med familiemedlemmer. De tænker på fattiigdom og sult. Harlem Gospel er uden tvivl det bedste live musik jeg nogensinde har hørt! De levere varen og lidt til. Jeg vil helt klart anbefale det til alle jeg kender! Jeg er evig taknemmelig for at lærerne viste os dette fantastiske sted. Den måde de leverer musik er utrolig. Den ene af de 2 mandlige sangere var helt klart den bedste, selvom det er meget svært at vælge favorit. Han sluttede showet af med en fabelagtig præstation. Han dansede rundt og sprang som man ser i fjernsynet, det var meget bedre end jeg havde forventet. Det er bestemt et must see.

American Museum of Natural History var skuffende dårlig og kedeligt. Det var svært at finde rundt, det hele føltes bare som en stor labyrint af kedelige facts. De mange udstopninger var det mest interessante at kigge på, dog ikke noget jeg har lyst til at se igen. Filmen, ”Night at the Museum 1” viste os en helt anden side af stedet. Der var intet der lignede det i filmen. Der var intet jeg kunne lide.

Nicklas

En dag i regnen

Maden er fantastisk, der er alt for meget at vælge imellem, men alligevel har det en god smag.

Musikken kører i baggrunden imens man spiser, der er en god atomsfære, det er et behageligt sted at sidde og spise. Da gospel korret kommer på scenen, føler vi at rummet bliver lyst op af glæde.

Humøret bliver bedre og bedre jo mere de synger, de er fulde af energi, man kan virkelig se de nyder det. Publikum er helt oppe at køre, der er en helt vild fed stemning. De får publikum til at klappe, synge og danse med på deres sange. Det viser bare, hvor fantastiks en stemning gospel korret skaber. De laver en slags konkurrence midt i deres ene sang, og publikum er helt med på den.

De bliver klappet ud, af publikum imens de står op.

Regnen vælter ned over os imens vi går mod museet. Vi bliver driv våde, vi glæder os bare til vi når museet så vi kan komme i tør vejr.

Vi går mod Natural History Musuem og glæder os til at se det verdenskendte museum. Vi ankommer ved Museet og er ekstremt overasket over hvor stort Museet ser ud. Inde i Museet ser vi hvor stor det egentlig er. Der er mennesker i hver hjørne, men der er stadig plads til at gå rundt og se de mange skulpturer i Museet fordi det netop er så stor en bygningen. Men selvom den er så stor, er der stadig ikke så meget der ligner det i filmen. Selv præsident Rossvelt er der ikke. Vi er skuffet over, at scenerne fra filmen ikke eksistere i virkeligheden.

Af Rasmus Johansen, Mikkel Bjerg og Kristian Frank

22-4 Citylife

I dag har vi ikke oplevet så meget, andet end gratis brunch med Gospel (det var fedt) og American Museum of Natural History, så Maja og jeg har valgt at skrive om hvordan vi har det her ovre i NY, hvor fedt vi synes det er, og hvor meget vi bare godt kunne vænne os til det.

New York er en fantastisk by. Ja, her er larm og det kan være svært at få fat i en taxi (især når det regner), men det er også det negative vi har. For her er søde mennesker overalt, i butikker, på gaden og i taxierne. Rigtig mange viser en dejlig interesse for os, nu hvor vi snakker et andet sprog end dem, og spørger ind til hvor vi kommer fra. Når vi så svarer ”Denmark”, siger de ”Copenhagen”, ”Michael Laudrup” andre kan godt finde på at spørge om vi så snakker tysk eller svensk, men så forklarer vi dem pænt, at det langt fra er det samme!

Noget af det fede i NY, er de mange mennesker der stiller sig op og underholder folk. For eksempel den fattige mand som lige havde samlet en pande, nogle spande og to stykker træt sammen, for så at begynde at tromme på det. Det var helt fantastisk, det lød så mega godt, og man kunne ikke andet end at smile og beundre ham.  Så var der også de fem drenge, på vores alder, i metroen. De gik ind i metroen, fik folk til at gøre plads, og så dansede de, lavede en salto (på den halvanden meter de nu havde) uden at ramme folk, og så lavede de bare et fedt show for os som bare stod og kedede os inden. Og vi har mødt flere! En dag vi kom gående ved City Hall, kunne vi se en masse folk som stod samlet og midt i mængden stod fem mørke mænd i blå joggingbukser og bar overkrop. De dansede breakdance og underholdte den store mængde mennesker. Så tog de også publikum med i showet bl.a. Emil Klemmensen, og skulle hoppe over dem, men selvfølgelig skulle de lige samle penge ind først, jo flere penge, jo sikrer ville de udvalgte være når de skulle hoppes over, det var meget sjovt!

Derudover kan vi godt vænne os til bare at spise hvornår vi vil og hvor vi vil. Den frihed er virkelig rar. Det er måske ikke altid billigt eller sundt, men så længe det kun er ni dage går det. Men bare at kunne gå ind i en Deli (lidt som en lille brugs, men med mad buffet), og vælge lige hvad du ønsker dig og tage det med dig. Derefter så bare sidde oppe på hotellet og spise med plastisk knive og gafler. Det er livet! Eller det er i hvert fald New York Livet!

Maja & Emma

I’m a friend of jesus

Vi sidder og spiser morgenmad (som lærerne i øvrigt betaler) pludselig kommer der en mand og råber ”are you ready for the gospel choir?” Jeg er selvfølgelig 100% klar på nye oplevelser, så jeg skriger alt hvad jeg kan ”YES!” Og er så opstemt, at jeg slet ikke kan koncentrere mig om at spise mere af min mad. De kommer ind og begynder at synge, de er utroligt gode, men hende damen der står til højre er mega sjov, og jeg kan slet ikke koncentrere mig om andet end hende. Hun står og laver alle mulige sjove bevægelser og siger nogle mærkelige lyde. Hun er den sejeste af dem alle sammen indtil der ved ekstranummeret kommer en neger aka ”ecstasyguy” han hopper rundt på scenen og op på højtaleren, og jeg får indtryk af at han vil sørge for at gå overalt på scenen inden han går ned. Når jeg så bagefter skal købe en CD og få den signeret af dem alle sammen, stikker hende den seje gamle hånden frem, og siger ”thank you for coming and hearing us” og jeg er bare like ”HUN RØRTE MIG!”

På American Museum of Natural History står der nogle dinosaurusser I indgangshallen, men det er slet ikke ligesom I filmen ”nat på museet” da jeg så den film, forventede jeg lidt, at museet er lidt som det, men de er overhovedet ikke ens. I filmen står alle dyrene også ude, så man kan røre dem hvis det er det man har lyst til, men på museet er alle dyrene bag ved glas, så man kan kun se på dem. Ikke fordi man må røre ved dyrene i filmen, men jeg synes bare det ville se bedre ud at stille dem op på samme måde, som de har gjort der.
Kasper og Emil

B B King

Vi sidder samlet inde på B B King - et sted hvor vi skal have Brunch. Det er noget skolen betaler, fordi vi igennem året har lavet SAK. 
Der er bagrundsmusik, som får os i god stemning. Vi sidder ved seks- og firemandsborde, hvilket jeg personligt synes gør det endnu mere hyggeligt. 
På storskærmen kan man se Gospel kor stå ude på gaden og synge en af Michael Jaksons sange "we are the chrildren". Kort efter kommer de op på scenen og synger. De fyrer den maks af og får hele salen op og stå. Alle smiler og er glade. God start på dagen. 

Lisa

En dag under paraplyen

Vi går langs en travl gade, træder nogle skridt til højre, og står nu i en form for hule med mad i lange rækker!
Vi sætter os på vores pladser, og lader den rytmefyldte musik tømme vores tanker og fylder os med en veltrængt ro.
Klappende og råbende står vi alle og følger i en form for duet hendes sang.
Det var en sjov, spændende oplevelse, der bestemt var en anderledes ting at prøve.

Vi træder ind i en enorm hall, fyldt med mennesker og dinosaurer. Væggene er fyldt med gamle kvoter og citater, sammen med en masse flag.
Overalt er der gammel amerikansk kultur og oldtidsfund. The American Museum of Natural History er i sandhed et spændene og gribende 
sted.

For første gang på denne tur er det regnvejr. 
Hvis man tror det er svært, at undvige travle amerikanere på gaden normalt, så har man aldrig prøvet se dem bevæbnet med paraplyer. Paraplyerne svinger rundt over det hele, og man skal passe på man ikke får stukket en paraply i øjet.

Simon Ladefoged, Christian Boysen og Laus Otzen

Museumstur i regnvejr

Vi træder ind på på national museum. Folk vrimler rundt og der er virkelig mange mennesker. Man bliver hurtigt meget forvirret og ved ikke rigtigt hvor man skal gå hen. 
Da vi kommer ind og ser på dyr, bliver vi bedre humør over at se de smukke dyr. 
Vi går videre men bliver igen forvirret, fordi man kan gå flere veje. 
Der står vagter over det hele, så man føler sig lidt overvåget. Vi bliver flere gange bedt om at flytte os. Det overraskede os lidt, at man ikke engang måtte stå stille. Vi oplever lidt Amerika som et striks land, eftersom der er regler over alt. 
Udover den store menneskemængde og de mange regler, fik vi alligevel en god tur ud af det. 

Nanna og Rasmus Damm. 

Til Kina i New York

I China Town synes vi, at der er ret klamt. På gaderne er der en del mere affald end så mange andre steder i byen. Maden i vinduerne ser ikke ligefrem indbydende ud. Der er levende krabber, hummer og ål, og der er næsten kun kinesiske restauranter. Alle skiltene er på kinesisk. Overalt er der mennesker fra Kina, og i parkerne leger alle de kinesiske børn. Der er mere ro på, da folk ikke virker til at have så travlt hele tiden. Det er lidt mere afslappende og beroligende at være i det område end inde i selve centrum. Selvfølgelig lige bortset fra affaldet, og at det hele virker lidt mere beskidt og ulækkert. Her ser man også en masse mennesker, som står og spiller og synger, det giver en vildt fed stemning. Det er som at gå ind i Kina bare i New york.

I butikkerne ser man mange forskellige mennesker. Der er en dame med kirsebær på skoene. Vi ser endda også en dame, der går med sin bikini uden på tøjet. Mange af de regler, som vi har i Danmark i forhold til god opførsel i butikkerne, er også andeles her. Vi har set folk går ind med hunde og mad og børnene kommer ind i butikkerne med is og sodavand. Det var også en meget naturlig ting for folk, der kommer ind i butikkerne, f.eks. Adidas, at sidde ned på de små borde hvorpå tøj, sko eller udstillingsdukkerne står. Det vil de færreste gøre hjemme i Danmark, men her i New York gjorde alle det. 

På skyline er der utrolig smukt, alle de høje bygninger med lys i, er så fascinerende at se på. Især når man står på Brooklyn Bridge. Hvis man havde stået der sammen med sin kæreste vil det bestemt være utrolig romantisk, og hvis man er der med sine venner og veninder, kan man få en masse smukke billeder og en fed oplevelse ud af det.

-Line Leth, Simone Holm og Camilla Koop

WOW! Manhattan Skyline

Dagen startede stille og roligt ud med at sove længe, få en spist en god morgenmad, fordi vi havde hele formiddagen for os selv og det var virkelig rart.

Vi vil bruge tiden fornuftigt så vi begyndte at shoppe, kreditkortene er ved at være godt varme! I går fik vi af vide at vi skulle se Manhattan skyline i aften, det så vi rigtig meget frem til, hele dagen havde vi tænkt på det, så vi kunne næsten ikke vente med at komme ud og se det.

Efter en god solid aftensmad, var vi på vej afsted afsted, over Brooklyn Bridge for at se Manhattan skyline lyse op.

Da vi kom over broen, sad følelserne ude på tøjet og hårene på armene rejste sig stille og roligt, masser af kuldegysninger. Det var helt igennem fantastisk at stå og kigge på lyset ud over Manhattan hen over Hudson River, vi fik taget rigtig mange billeder af det, især fællesbilleder blev der sat gang i.

Dette var en oplevelse for resten af livet, og jeg er sikker på at ingen vil glemme hvordan dette så ud, fordi det var virkelig sindsygt fedt at se ud over det.

Empire State Building & det nye World Trade Center, trak sig ud fra mængden, for det var klart det man lagde mest mærke til og lyset var rigtig flot. Casper og jeg blev enige om vi klart kunne sidde og kigge på det i flere timer, for det var virkelig noget der satte gang i os, og vores følelser.

Stemningen blandt gruppen var helt i top, alle havde set frem til det her, og vi er sikker på at alle fik deres oplevelse fyldt til ende!

(Lasse og jeg var tæt på at lave en aftale, hvor vi skulle stå med røven ba'r ud over det flotte lys, for det ville sætte gang i os, vi mente det kunne være en rigtig morsom oplevelse, som man ikke bare lige glemmer.)

10. klasses dejligste og lækreste drenge - Lasse & Casper!

Love is a matter of difference

And difference is a matter of love.

Noget svæver i luften – mon ikke det er en arm af dansk, måske endda riberhusisk oprindelse. Vi gjorde det. En alt for lækker latino med solbriller, et sødt smil og en sprød accent samler os op, da vi prajer, og vi står som taget ud af en vaske ægte hollywoodproduceret film. Stemningen og grinene er høje, omgivelserne kører rundt, og det er som på ægte amerikansk ”unbelievable”. Hjertet sidder langt oppe i halsen, da speederen trykkes i bund, og det føles som var vi i midten af et streetrace. Følelsen af selv, helt selv, at have taget turen ned til et andet punkt på det aflange kort, der danner skyggerne af New York, er overvældende og en mindeværdig sejr. Det er stort, og vi er stolte over denne lille ting, som for en indbygger i New York er som at klø sig i nakken?!

Som skudt ud af en kinesisk tegnefilm med noget i retning af ”ni ang so il mam rang vo ling sing song” lyder summen af hurtigt talende newyorkere med kinesisk afstamning. Skyggerne af mænd klædt i løse beklædninger, som med en yderst lav hastighed bevæger muskulaturen i forskellige ydre positioner, viser sig for os sammen med de mange legende børn på legepladsen, de ældre mænd med et fokuseret blik og højt toneleje under deres kinesiske spilleri. ”So far from reality” er overskriften på vores samlede følelser. Både det udseendemæssige, som hele tiden lægger sig som minder i billeder på nethinden og den kemi som er blandt disse folk er bare så forskellig fra det vi oplever hjemme i ensartede, brogede, lille Danmark. Kineserne er klart i overtal på dette område, men blandingen af mennesker, høj som lav, tyk som tynd, ung som gammel, grim som smuk, sort, hvid, gul eller hvid – vi er alle mennesker på to ben, og alle disse forskelligheder ser vi et udsnit af i én by. Intet mindre end fantastisk. Det er måbende, det er ud over det sædvanlige og over alt forventning er det som at træde ind i en helt anden verden.

Farverne, der siger spar 2

Vi vinker desperat til de gule taxaer, som kører rundt i byen 24/7, i håb om, at de ser os i mellem de mange myldrende mennesker. En lækker fyr holder ind til siden, og giver os et lift til City Hall. De høje bygninger farer forbi vores øjne, og vinden blæser i vores hår. Vi griner og kigger ud over den skønne by. De mange mennesker, farer rundt i mellem hinanden og snakker i deres mobiltelefoner.  
Taxameteret er sat til, og vi følger dens gang mod pengebeløbet. Man føler sig, som en kendt og meget populær tv-stjerne eller sanger, da man står ud af taxaen. Også selvom, det bare er en taxa og at det er meget normalt for New York’erne at køre i taxaer hele dagen lang. Larmen og de mange myldrende mennesker kommer straks til os igen, og man ville ønske, at man kunne sætte sig ind i taxaen og køre væk, hen i mod drømmeland.

Vi kan lugte træer, blomster og en snært af mad. Vi bevæger os gennem parken.
Foran os står et kæmpe springvand, det er så flot, at vores øjne sprænges.
Vi kan høre vandet i vores øre, imens vi desperat leder efter et sted at sidde i solen. Brusen fra vores colaer bruser i ørene på os. Øjnene bliver smalle, vi kigger efter andre fra Riberhus Privatskole.  

Vi går i de små gader med mange mennesker. Man kan godt se, at man er i China Town. Solen bager og vores sorte tøj tiltrækker solens varme stråler. Vi prøver desperat, at finde vej gennem menneskemængden.
De mange store bygninger står tæt, og restauranterne er meget farverige og meget indbydende stillet op. Vi bliver endnu engang mindet om Jacob A. Riis og om, hvad det egentlig var han gjorde for mange menneskerne. Bilerne, menneskemængden og fodgængerovergangen er som, i byen New York. Intet er forandret. Folk maser sig frem for at komme først over. Menneskerne flyver om ørene på os, og de mange forskellige sprog borer ind i vores øre. Alt skal høres, ses og opleves. Man skal passe meget på, at man ikke støder ind i nogle. Menneskerne er ikke ret gode til at flytte sig fra menneskemængden.

Denne aften har vi vidst alle glæde os til. Nemlig oplevelsen af skyline. De høje bygninger, de mange farver og hinandens nærver. Dette er unikt. Blitzen er over det hele på vejen over Brooklyn Brigde. Alt skal tages billeder af og vises. Vi mærker et sus i maven. Et godt sus. Suset over alle sus. Det sus der siger: ”Dette er virkeligt, ikke noget som vi drømmer.” Vejen over Brooklyn Brigde er knap så udmattende, da vi jo har noget smuk at kigge på. Ørene lukker af for støjen af bilerne og menneskerne. Man kan kun høre sit eget åndedrag og sine egne tanker. Man lever i en helt anden verden, når man står der. Lysende fra skyskraberne farer i øjnene på os, og giver os kuldegysning. Man niver sig lige en ekstra gang i armen. Men jo, det er rigtigt. Vi er i New York og det er mega fedt.       

Af Mia og Christina

Streetdance

For at starte en god dag med et godt måltid, vil vi selvfølgelig spise på Andrews. Så ser vi hvordan restauranten bare er fuldstændig fyldt, og til vores overraskelse så forsvinder køen ikke særlig hurtigt. Vi står og er virkelig i tvivl om hvad vi skal gøre, for vores ”sted” var ikke en mulighed for morgenmad mere. Vi beslutter os så for at vælge en form for kinesisk restaurant med buffet hvor der er frugt. Utroligt nok så har de frugt! FRUGT! Og om det nogensinde har smagt bedre? Nej!

Siden vi skal mødes ved City Hall, beslutter vi os for at vi kommer i god tid. For så er der ingen der bliver sure. Da vi går igennem parken lige ved siden af City Hall, kan vi høre noget ”larm” for enden af parken. Vi undrer os lidt, for larmen var en form for musik man lige kunne høre ind i mellem. Da vi så endelig når igennem parken, møder vi en hel forsamling af mennesker! Det viser sig så er der er et såkaldt ”Street show” i gang. I det her tilfælde er det en flok sorte dansere. Emma og Maja åbner virkelig øjnene op, når de finder ud af, at de virkelig er veltrænede da de kun går rundt i jogging bukser. Pludselig begynder de at hive fremmede mennesker ind på ”scenen”. Danserne råber overraskende alle sammen: ”We need one, tall, sexy, white guy!!!”. Og sjovt nok, så bliver jeg (Emil) flået ind på scenen. Resten af os (Kasper, Emma og Maja) ”dør” af grin! At netop Emil skulle hives ind i stedet for en anden person, er virkelig noget som vi aldrig har kunnet forudse. Men sjovt er det, da de danserne begynder at be’ om penge. Så spørger de mig (Emil) om hvem der elsker ham. Han peger på os. Negeren spæner over til os og spørger: ”How much do you love this guy?”. Vi afviser hans spørgsmål alle sammen. I stedet løber han tilbage til mig (Emil) og vil have at jeg skal give penge. Jeg tænker ”Hvorfor ikk?” og giver dem 10 dollars. Lige da jeg bliver færdig med at putte pengene i spanden, kigger han op på mig, giver mig en krammer og ”I love you”.

Formålet med at de 5 tilskuer skal ind på ”scenen”, er åbenbart fordi de skal springe over dem. Men først skal de lige bukke sig forover først. Og igen går det ud over mig (Emil) da han klasker mig i røven og siger ”And you can call me any time!”. Os i publikummet er endnu mere flade af grin. Ikke blot af det han siger, men at det netop er Emil det går ud over.

Kasper & Emil

God tur til Kina

Man får et mindre chok, når man kommer gående inde midt i New York City, og både menneskernes udseende og sproget pludselig ændres. Det er som, at komme til et helt andet land, når man træder indenfor i China Town. Det er en sjov oplevelse at se, hvordan der kan ligge en kinesisk by i centrum af New York. Og det er virkelig ligesom at være i Kina. Vi møder kun kinesiske mennesker, alle skilte står skrevet på kinesisk og der er masser af kinesiske restauranter overalt.

Bedst som man tror man har helt styr på kunsten at komme fra A til B via. det underjordiske tog, dukker der altid nye udfordringer op. Jeg taler selvfølgelig om Subwayen, den underjordiske togbane som efterhånden har mange navne: Metro, Underground og S-toget. Hvis du tror du kan slippe for myldrende mennesker og skubbende negere ved at smutte ned i undergrunden tager du grueligt fejl. Ikke nok med at der er propfyldt med mennesker, det er også varmt og klamt at vente på det nærmeste tog. For at det ikke skulle være nok er der også over 15 forskellige ruter du skal tage hensyn til, derfor er et kort over undergrunden livsnødvendigt hvis du planlægger at springe gåturen over.

Vi drager mod Brooklyn Bridge Park med høje forventninger om den fantastiske udsigt til de mange skyskrabere der rummer byen, og vores forventninger er i særdeleshed mødt med store øjne, fordi de mange skyskrabere i Manhattan er enormt smukke. Vi ankommer endelig i Brooklyn Bridge Park, og straks ser jeg mange blitz fra kamera, der sigter mod de nydelige bygninger. Man kan sidde i parken i timevis, fordi der er så stille og rolig. Med vandet og de enorme skyskrabere, har man ikke lyst til at forlade parken uden at have nydt udsigten. Det er dejligt at man kan finde steder i New York, hvor der er stille, hvis man gerne vil ud fra centrum af storbyen.
Simon Ladefoged, Christian Boysen og Rasmus Johansen

21-4 Forskellige kulturer

Vi skal mødes ved City Hall klokken 13.00 eller 01.00 pm og vi er på vej derover for at spise vores medbragte frokost, da vi ser noget street dance, vi stopper og ser på, da de pludselig siger ”but there ain´t show without a tall, sexy, white guy!! Og så løber de fandeme hen og snupper Emil! Hvor er vi misundelige! Lækre negerfyre proppet med muskler i bar overkrop, og så er det Emil der skal være tæt på dem og er blevet krammet af dem. Misundelse er en grim ting har vi hørt, men vi syntes nu det var på sin plads her.

Vi går fra Manhatten, og over mod Mulberry Bend, og lige pludselig føler vi at vi er havnet på den anden side af jorden. Vi er i Kina! Små mennesker og skæve øjne overalt. Det er virkelig en underlig oplevelse, for det var så anderledes fra hvad vi har set de andre dage. Vi går igennem Mulberry Bend. Der er nogen der spiller og synger, som der også er andre steder på Manhatten, men her er det på ikke på en guitar eller almindelige trommer, her er det kinesiske instrumenter vi ikke har set før, og så synger de i hvert fald ikke amerikanske sange! Det lyder meget underligt, men det gør også bare at vi næsten tror vi er havnet i Kina. Man skulle tro at kineserne ikke var flyttet hjemmefra. For de har taget alt fra Kina med sig, og flyttet det her over. Sådan føler vi i hvert fald.

Vi går ud af parken igen, og videre ned af Mulberry Bend. Igen kommer der et kulturchok. Vi er i ”little Italy”, og vi føler at vi er i Europa på ferie! Restauranterne ligger helt ud til gaden.

Maja & Emma

China Town

Jeg er på vej til Columbus Park sammen med de andre. Det ligger i China Town. Der bliver spillet kinesisk musik og nogle synger til. Jeg synes det er hyggeligt og det giver en super god stemning. Igennem byen kan man lugte mad fra alle vegne. Blandt andet fisk. Det minder mig lidt om at gå på et marked - både pga. lugten, den store menneske mængde og musikken. 
Rundt ved resturanterne står ansatte og prøver at tiltrække kunder. Nogen gange undrer det mig, at folk gider, at stå flere timer og gentage sig selv mens folk bare går videre - men nogen må jo gøre det?
Jeg ser også flere hjemløse ligge og tigge. Vi gik forbi en, som havde fået amboteret begge sine ben. Jeg føler mig så ond ved bare at gå videre. Tænk hvis det var en selv? Jeg ville i hvert fald blive rigtig ked af at se, hvor mange der bare ville gå forbi og være ligeglade. Jeg tror jeg vil give mine restmønter til en, den allersidste dag. 

Lisa Antonsen

3 lande på en dag

Vi går ned af Mulberry Street og pludselige er vi kommet til Asien. Alt står på kinesisk og alle mennesker er asiater. Selv politimændene. Lugtene forandrer sig og små boder og supermarkeder skyder frem. Vi drejer ind i Columbia Park og vores øre bliver fyldt med småsnak og musik. Inde i parken sidder de ældre på klapstole ved småborde og spiller alverdens spil.

China Town har omkring 120-160.000 indbyggere, hvor størstedelen kommer fra Kina. Rundt i gaderne styrter små kinesere rundt mellem hinanden og som klodset, høj turist har man svært ved, at følge tempoet. I de mange boder er der mulighed for, at købe alt fra frisk fisk til specielle krydderurter.

Vi går 500 meter videre og ankommer nu til et sted med Vespa'er, store armbevægelser og restauranter med pasta. Det høje tempo er faldet og menneskerne er begyndt at slentre og snakke højt. Hele gaden ned er fyldt med restauranter og flere restauratører tigger en om, at komme ind på lige deres restaurant.

Little Italy har over de sidste år skrumpet og nærmest blevet overtaget af kineserne fra China Town. Der er faktisk kun en gade tilbage, fyldt med restauranter. Engang boede der mange italienske immigranter i denne del af New York, men i dag er den autentiske italienske stemning lidt forsvundet.

Lys - lys i massevis. Vi går over verdens engang længste hængebro og kigger ind på den østlige del af Manhattan. Bygningerne lyser himlen op og deres spejlbillede reflekteres i Hudson River. Vores øjne er stift rettet mod udsigten og kameraerne kører på højtryk.
     Ovre på Brooklynsiden har vi den fulde udsigt over Manhattan og Brooklyn bridge. Fantastisk! Et uforglemmeligt øjeblik. Lysene bader sig i hinanden og man kunne sidde ved havnepromenaden hele natten.

På denne gode oplevelse sluttes dagen for os, men New York forbliver nok vågen.

Morten Lundtofte

Lørdag med Jacob A. Riis

  

      Vi står ved City Hall og gør klar til Jacob A. Riis ruten. Det er svært at forestille sig, hvordan Five Points var, dengang Jacob levede. Det er en mærkelig følelse at stå der hvor, der for kun lidt over 110 år siden boede utrolig mange fattige og syge mennesker, hvor det var et slumkvarter.

      I Columbus Park er der en hyggelig og anderledes stemning, med masser af liv, musik og ældre mennesker. China Town er større end jeg har forventet, jeg har været i China Town i London, og regnede med at det ville ligne dette. Men overhovedet ikke, det her er jo 100x større og federe. Det er et nyt syn, at der er et kvarter kun for asiater. Man kan sagtens mærke at stemningen her er noget helt andet end resten af New York, her er ikke vildt høje bygninger, brede gader og store butikskæder.

      Lige pludselig er man i Little Italy, man kan sagtens mærke forskellen fra China Town til her. Der er virkelig mange små og hyggelige restauranter her, og is butikker :-)

      Udsigten over Manhattan og Brooklyn set fra Brooklyn Bridge er fantastisk, at se så meget af Manhattan, helt over til Empire State Building, det er svært at danne et overblik over hvor stort New York egentlig er, man føler sig helt lille og alene. Når man står på Fulton Ferry Landing, og kigger ud over det sydlige Manhattan, er det noget helt for sig selv, det er så svært at forklare, men det var virkelig flot.

      Da vi går over Brooklyn Bridge, går det op for mig at vi rigtig er i New York, tanken om at vi snart skal hjem igen, er svær at befinde sig med. Jeg vil være her forevig.

Kamille Kømler

Lørdag

    Vi starter dagen med at sove længe, og shoppe. Vi er inde i en kæmpe forretning som hedder Macy’s, det er virkelig overvældende at gå herinde, alting er bare så kæmpe stort, der er så mange ting at det næsten ikke er til at finde rundt i.
      Kl. 13 i dag mødes vi ved City Hall, hvor vi skal gå Jacob A Riis ruten. Det er meget sjovt at gå den rute, for man møder mange forskellige, spændende ting. Vi kommer ind i et område hvor det næsten kun er kinesisk – China Town, hedder det. Restauranter og mennesker er næsten ikke andet end kinesisk, menneskerne sidder rundt omkring i en park og spiller kort, lytter til musik og sang. Det er lidt af en anden kultur man får at se der.
Simon, Laus, Christian og jeg går ned i byen for at finde noget at drikke. Vi tager subwayen for at komme lidt hurtigere til Times Square, vi vil gerne nå at shoppe lidt, inden vi skal ud og se Skyline over Manhattan. Vi hygger os gevaldigt og fik da fundet vej, både frem og tilbage.
    Senere går vi alle sammen op af Brooklyn Bridge for at se skyline om aftenen, det er virkelig smukt, husene der lyser op i mørket, den 1,8 km lange bro, det er virkelig et syn som man ikke sådan bare lige ser hjemme, i lille Danmark! Fantastisk dag.

Nanna 10 z

Jakob A. Riis Dagen

21/04/12 

Det er dejlig at vi kunne sove længe i dag, det trængte man helt vildt meget til, efter en lang og hård fredag. Vi skal selv finde hen til ”City Hall” i dag, så vi skal have vores stedbestemmelser med os, men vi fleste tager nok en taxi derhen.

Vi startede med at gå hen til ”Five Points” og høre lidt om Jakob A Riis og høre hans historie. Det hjælper meget at høre og se de steder, der bliver beskrevet i bogen - ”Den ideelle Amerikaner”. Så det var dejligt og endelig se og høre det man har læst så meget om.

”China Town” er det næste skridt i dagsordenen. Det er rigtig spændende og det er helt præcis som vi har forestillet os. Kinesere over det hele og et fællesareal hvor de sidder og spiller kort og lytter til kinesisk musik. Det var faktisk lidt sjovt at opleve. Men ”China Town” var jo et gammelt slumkvarter, for Jakob A. Riis. Det er en lang rute, som er noget med Jakob A. Riis at gøre.

”Little Italy” kommer vi hen til efter, vi har været et smut i ”China Town”. Endnu et spændende sted at se, hvordan de lever. Det var ikke så tydeligt at se, at vi er i ”Little Italy”, som det er i ”China Town”. Det er bare italienske restauranter og lidt italienske folk som gik på gaden. Vi bliver dog lidt mere imponeret af Little Italy, da vi får aftensmad. Vi får aftensmad og det smager rigtig godt. I Litte Italy er alle søde og vi bliver tilbudt og spise ved dem mange gange.

Vi går over Brooklyn Bridge igen, det er lidt hårdt når man er lidt træt og benene ikke gider mere. Men det er det værd, for Skyline er rigtig flot, og vi fortryder det ikke. Det er rigtig flot, at man kan se hele Manhattan, og alle de lys derfra.

Rigtig god dag igen med venlig hilsen Marco og Louis

En uforglemmelig dag

Af Nicklas Ebsen og Kristian Frank

De mange skilte med kinesisk skrift dukker frem i det fjerne, Racerne gik fra at være blandet til hovedsageligt, at være asiatisk. Den lille park som bliver flittigt brugt, som spillebule er helt klart et besøg værd. Oppe i ”templet” dyrker de ”tai chi”og rundt om i parken er der flotte træer, der fuldender denne kinesiske atmosfære. Det er umuligt, at genkende nogle af de spil som de ældre spiller og sproget er ikke engelsk, men kinesisk. Bygningerne er meget ældre end dem vi er vant til, her i downtown NYC, men det hjælper også med at give det hele, en mere hyggelig stemning.

China Town er et must hvis man er turist i New York, man er nød til at se de kinesiske immigranter der er flyttet til et fornyet Kina.

Udsigten er fantastisk, det er utroligt så fed en udsigt man kan få ud af, nogle høje huse med lys i.

Den måde lyset fra husene rammer vandet på, ser utrolig flot ud. Man kan sagtens blive der i flere timer, og bare stirre ud i horisonten. Man kan se næsten alt på Manhattan fra den plads. Lige fra Chrysler Building til Frihedsgudinden. Det giver det lige det sidste at man ser det om natten, da alle bygninger har lys i vinduerne. At nyde denne smukke udsigt sammen med den bedste 10. årgang er noget vi vil huske for altid.

Fordomme & Fakta

Af Rasmus Damm & Mikkel Bjerg

Venlige Amerikanere

Parken ”Columbus Park” formindsker stresset og man får hurtigt et overblik over omgivelserne. Man ser to unge mænd komme gående ind i parken, de virker glade og ser ud som om de kender området. De vælger pladsen ved siden af og spørger hurtigt. ”Where are you guys from?” Kontakten kommer bag på os og de virker påtrængende. Spørgsmålet bliver besvaret og isen er brudt. Samtalen fortsætter over længere tid og modparten virker flinkere end frygtet. Samtalen hjælper os til at forstå det som vækker undren. Men kontakten slutter brat, da begge parter ikke rigtigt havde tid til at fortsætte og gik hver til sit.

Uerfaren

Glasset er pudset og A'et står i vinduet. Vi går ind i stedet og biksen ser ny ud. Forhåbningerne er høje og samme med stemningen, selvom der ikke var nogle kunder i butikken. Menuerne ser gode ud og er til en rimelig pris, billederne ser gode ud og personalet er klar til at modtage bestillingen. Men da vi giver bestillingen virker personalet useriøse og humøret rammer hurtigt bunden af kløften. Personalet er ikke så klar til at modtage bestillingen som forventet og manden bag apparatet kan ikke menuen, men efter forvirringen bliver maden leveret og kunderne er tilfredse.

Observatøren

Mens vi sidder inde i parken stiger humøret og stresset forsvinder. Mens vi sidder med vores sukkerindholddige colaer og slapper af, kan man se folk ude på gaden har så travlt med at ramme ”The Moment” hvor de kan blive ved med at gå og ikke skal stoppe ved hver fodgængeroverfelt. Vi har et panorama view af filmintroen. Det er hektisk og man sidder bare og observerer. Taxachaufførerne kører som tosser og dytter hvis bilerne foran ikke reagere et halvt sekund efter at der bliver grønt lys.

Byen, der aldrig sover

      Vi står og kigger over på den anden side. Det er aften. Det hele lyser op, som en kæmpe sværm af ildfluer. Der er en hel unik, drømmende, romantisk følelse der omfavner hjertet. Stemningen er god, og vi er alle i vores egen lille eventyrlige verden. Det er den verden, hvor alting kan lade sig gøre. Dette fantastiske sted er, skylinen set fra Brooklyns kyst. Det er så ubeskriveligt smukt. Man har tit set dette sted bag kameraet hjemme i stuen, men at stå der selv er meget flottere end man havde forstillet sig.

      Efter fire dage i skyggen, mellem de høje bygninger, får man smagen af hvad en newyorker har brug for. Dét at komme væk fra støjen, mørket, menneskerne. Det er dét de har brug for. De har brug for et sted hvor de skal smide alle bekymringerne langt væk, og bare føle indre ro. Det er ved en udsigt som denne, de kan komme og få livsglæden og håbet tilbage, så snart byen presser på. Hverdagen i New York er hård. Mange kæmper med husregninger, arbejde, familie og venner. New York er en by fyldt med energi, og man skal være klar til at springe ud i det vilde storbyliv, hver dag. Vi tænker at det må være meget udmattende, for enhver. Det er ikke så sært, at New York bliver kaldt ”byen, der aldrig sover”, når byen ser så levende ud om natten.

Sarah & Helena