Endelig hjemme

Vi har nu taget hul på vores sidste dag i New York. Vi bruger vores sidste morgen på lige at få det sidste pakket sammen, og derefter går vi ned på vores meget bekendte diner for at få vores sidste lækre, amerikanske morgen måltid. Og så er planen ellers bare, at vi vil bruge vores sidste penge på shopping.
I lufthavnen går alt også bare som planlagt. Vi tjekker kufferterne ind og går gennem security. Efter security tjekket går vi ind og spiser lidt nachos på en hyggelig restaurant sammen med Simon. Vi sidder og snakker lidt om turen, både godt og skidt, men vi sidder også bare og slapper af og hygge snakker. Flyveturen er lang, og vi sidder alle og er ret utålmodige og vil bare gerne hjem nu. Og efter en lang flyvetur står vi i lufthavnen, helt trætte og smadret og venter på vores kufferter. Men vi er jo ikke hjemme endnu, nu venter der en togtur mod Bramming, hvor vores forældre står klar til at hente os.

Det er en rar følelse endelig at være hjemme efter en god og lang tur.
Her hjemme hører vi mange spørgsmål omkring turen, lige fra til hvad vi har set, til hvad vi har fået at spise. Men man orker bare næsten ikke at svare, det eneste man lige nu har i hovedet er at komme op i sin egen seng og sove!

xoxo Line, Caroline og Maja.

Hjem kære hjem

Vi står op og bliver enige om, at i dag, vores sidste dag i New York, skal ned på den gode diner, der ligger et stykke fra vores hotel. Vi traver 9 mand ned af de mange gader, hvor vi snakker om, hvad vi skal nå. Der bliver blandt andet nævnt ting som Toys’R’Us og Macy’s, så vi kan nå at shoppe lidt mere. Men siden nogle vil i Toys’R’Us, og nogle vil i Macy’s, deler vi os op i mindre grupper og går til de ting, vi hver især gerne vil se.


Da vi kommer ind til Times Square, ser vi Toys’R’Us butikken, der har en stor plakat med Ironman 3 på. Lige i det vi kommer ind i butikken, står der en mand med et kamera, og han tager to billeder af os. Efter det går vi rundt om hjørnet og deres maskot, giraffen Geoffrey, står og vil give os et ”rigtig highfive”. Vi går rundt i hele butikken med åben mund, fordi alt er så stort og vildt. Medarbejdere, der leger med legetøj og kæmpe legetøjsfigurer på en 2-3 meter.

Tiden flyver af sted, og lige pludselig skal vi mødes, og så går turen for alvor hjem ad.

Mikkel H, Bjarke og Mads B.

11/4 - Home, Sweet Home

”Skal vi allerede hjem!?” Er tanken der slår os alle onsdag morgen. Taskerne pakkes og sættes ind på en af pigernes værelse. Herefter går turen ud for at spise morgenmad i New York for sidste gang. Efter en god og ”sund” morgenmad, skal vi mødes på hotellet, hvor bussen, som skal fragte os til lufthavnen, er kommet. Vi får stavlet alle ind i bussen og kører imod lufthavnen.  I lufthavnen får vi checket ind og  kommer igennem sikkerhedschecket. Det er stort set det samme tjek, som vi har været igennem i Danmark, men her skal man også have sine sko af. Man bliver også ekstra tjekket, da man skal ind og stå et par sekunder i en skanner. Det er dog hurtigt overstået. Efterfølgende sidder vi næsten 1,5 time, før vi endelig kan få lov til at boarde flyet. Klokken 17:40 lokal tid letter vi. De fleste sover ombord  på flyet, men der er enkelte der holder sig vågne hele natten. Efter mange timers flyvetur, lander vi endelig i Kastrup lufhavn. Hjem, kære hjem!

By Phillip Poulsen, Patrick Broe Hansen, Oliver Martin Puggaard & Mads Feddersen  

Ej farvel, men på gensyn!

Vi står tidligt op for at tage hen på vores ”all time favorite” diner; Tick Tock. Her bestiller vi vores favoritter fra ugen, der gik.

Vi tager os tid til at nyde storbyens vidunderlige sider en sidste gang, inden den lange rejse hjem til lille Danmark begynder. Vi åbner endnu engang helt op for alle vores sanser for at nyde det hele en sidste gang. Vi lægger mærke til de særprægede dufte, der er i New Yorks gader, og selv i myldretiden bemærker vi de smukke sider af storbyens trængsel. 

Kufferterne står pakket og klar tilbage på hotellet, og vi begiver os ud for at brænde de sidste dollars af.

Busturen fra hotellet til lufthavnen tager ingen tid sammenlignet med turen til hotellet, da vi ankom. Det er skønt, at vi ikke behøver sidde fast i en trafikprop, når hjemrejsen kun lige er blevet påbegyndt. Det er mærkeligt at tænke på, at turen allerede er slut, vi føler, at vi lige er kommet. Vi har lidt blandede følelser med at skulle rejse hjem, for vi har det så fedt herovre, men på den anden side glæder vi os også til at komme hjem til gode, gamle Danmark – og vi glæder os til at se dyner (efter 8 nætter kun med tæpper) i vores egen seng derhjemme.

Vi er i lufthavnen i MEGET god tid, hvilket egentlig er fint, så vi undgår stress. Det går ud over al forventning med at få checket vores bagage ind, og straks er vi klar til den lidt mere grundige del – nemlig sikkerhedstjekket. Heldigvis får vi alle med nød og næppe klemt os igennem sikkerhedskontrollens lillebitte nåleøje.

Landingen i Københavns Lufthavn går stille og roligt, og vi kommer godt ned på jorden igen. Vi kan allerede mærke kulden, da vi stiger ud af flyet, og det må siges at være en kæmpe omvæltning, når vi har gået rundt i 28º i New York de foregående dage. Vi får vores bagage, hvorefter vi finder det tog vi skal med. Trods trætheden, der efterhånden har meldt sig i flokken, findes der alligevel energi og tid til at lege lidt på rulletrapperne – mere voksne er vi heller ikke.
Det første tog kører vi med til Københavns Hovedbanegård, hvor vi har en ventetid på halvanden time, inden vi skal med toget mod Bramming. I ventetiden finder vi os noget morgenmad. Rundstykker og wienerbrød – intet mindre kunne gøre det. Endelig nærmer tiden sig, hvor vi skal med toget. På perronen bliver der danset lidt søvnigt for at holde varmen, men vi synes nu, det er meget hyggeligt, og det er med til at holde humøret højt. Togturen tager omkring tre timer, og vi når kun lige ind i togets varme vogne, da vi alle falder om i vores sæder og vi sover alle sammen på vejen hjem. Tro det eller ej, men vi er utroligt nok så stille, at man kunne have taget fejl af vores vogn og stillekupéen. På vores endestation, som er Bramming Banegård, bliver vi modtaget af vores forældre, der står og venter med flag og store smil, og vi må indrømme, at vi har savnet dem rigtig meget. Det er nu godt at være hjemme igen.

Teksten: ”If you can make it here you can make it anywhere” fra sangen Empire State of Mind, giver os ekstra gåpåmod. Så pas på derude, for vi er klar til at indtage verden!

Skrevet af: Michaela, Hannah, Stine og Christina

Danmark mit fædreland

Torsdag d. 11 april

Klokken er lidt over 7 i Danmark, da vi lander i Kastrup lufthavn. Vi er alle trætte efter flyveturen, og klokken er lige nu 1 om natten i New York.
Det tager ingen tid, at finde vores bagage, og da vi går ind i modtagelseshallen er der ingen told, hvilket mange af os er glad for. I stedet står der andre mennesker og venter på, at deres familie eller venner skal komme. Synet af det, får en til at tænke på, at man gerne vil hjem nu! Man kan nærmest ikke vente med at skulle se sin familie; men der vil gå lidt tid før, at vi vil være hjemme i lille Ribe.
Næste stop er Københavns hovedbanegård. Ventetiden er på 2 timer, inden vi kan komme med toget til Bramming, hvor nogen allerede dér vil blive modtaget der med åbne arme og varme smil. Hovedbanegården er kold, og vi er alle udmattede, men selvom vi er smadret efter den rejse, som vi har rejst. Med tanken om at rejsen ikke er slut, kommer hjemveen op i en - vi er glade for at være tilbage i vort fædreland. Denne følelse af at gå blandt andre dansker, som forstår en, få noget dansk morgenmad, men også finde varemærker, som siger noget om Danmark. F.eks. på hovedbanegården, hvor vi kan se Go' morgen Danmark blive sendt direkte. Et program vi alle ved, hvad er, og som nogen af os muligvis også ser hver morgen.
Toget kommer på ind på perronen lidt før tid, og sammen sætter vi os ind i det varme tog. Rejsen er ved at være ved sin ende, og vi kan endelig slappe lidt af. Udenfor vinduet forsvinder den danske natur i et. og vi kører fra station til station; men der går ikke længe før der er ro i togvognen og mange af os sover. Trætte af vores livs oplevelse. Næste destination er Bramming. Man kan mærke den varme velkomst, som er på togstation. Den glædelige hilsen fra hunden med den logrende hale til moren med det brede smil. "Home sweet home!"

Skrevet af
Camilla, Mie og Katrine

Ude godt, hjemme bedst

Onsdag d. 10 april

Vi vågner med blandede følelser. I dag rejser vi hjem fra New York, og vores tanker leder hen på, hvor hurtig det hele er gået. Vi beslutter alle på værelset at få morgenmad på vores diner, Tick Tock Diner, for at få det sidste amerikanske morgenmåltid. Sammen nyder vi den dejlige mad, som består af alt lige fra scrambled eggs til lækre amerikanske pandekager med sirup. Vi tager tilbage til hotellet, alt er pakket, og hotelværelset er tomt. Den sidste mission mangler inden, at vi vender snuden hjem af. Alle pigerne deler sig i forskellige, små grupper for at shoppe en sidste gang i den fristende storby.
Bussen pakkes og klar sidder vi i den varme og tætte bus. Det er tidlig eftermiddag og vejret er pragtfuld. Solen skinner, og termometret viser over 20 grader. Vi sidder trætte og kigger en sidste gang på Manhattens gader. Tankerne flyver rundt i hovederne på os, tanker som: ”Skal vi allerede hjem? – Er vi ikke lige kommet?” osv. Sammen snakker vi om, at vi savner lille Danmark; men at vi sagtens kunne vende tilbage igen. Nogen af os får den plan, at vi kan tage hjem til Danmark, hjem til mors gode mad og en skøn seng med en dyne ventende, hvor vi derefter vil tage tilbage, klar på en ny dosis af New York. Bussen kører støt frem og vi er i lufthavnen i god tid. På nul komma fem er vi tjekket ind i lufthavnen. Ventetiden er lang, og vi sidder alle og venter på, at vi kan boarde. Alligevel er ventetiden ikke helt kedelig, da nogen påstår at have set Cheryl Lloyd, som er en gammel deltag fra det britiske X-Factor. Det forbliver et ubesvaret spørgsmål, om det har været hende.


Skrevet af
Camilla, Mie og Katrine

9/4 - Frihedsgudinden, Liberty Island & Hooters

    I dag starter vi dagen med at vi skal mødes ved Battery Park. Vi skal selv sørge for at komme derhen. Vi tror alle at vi er kommet der hen i god behold, men med et slår det os. ”Hvor er Patrick?” Vi har åbenbart fuldstændigt glemt ham på hotellet. Simon tager tilbage til hotellet og henter Patrick. I mellemtiden sidder vi og hører fremlæggelser. Vi hører både om Battery Park og Friheds Gudinden. Da Patrick endelig dukker op, får vi en dårlige nyhed. Vi kan ikke komme ud til selve øen, Liberty Island, hvor Friheds gudinden står, pga.  at meget af øen blev beskadiget af tornadoen Sandy. I stedet sejler vi rundt om øen med en færge.  Det er desværre ikke det samme. Vi havde glædet os meget til at se den helt tæt på. Mens vi sejler, snakker vi og tager mange billeder. Det er stort for os alle sammen, at være så tæt på den store kvinde. Vi bliver færdig med turen, med blandede følelser. De fleste er dog gode.

    

    Så bliver det aften.  Vi begiver os ud i New Yorks travle gader, for at finde en helt bestemt restaurant, Hooters. Drengende er især begejstret for de kvindelige tjenere, med de korte shorts og nedringede t-shirts. ”Dejligt syn” tænker de fleste. Betjeningen er god, pigerne er søde og maden er i top. Stemningen er fed og der bliver spillet godt musik. Efter maden går turen hjem. Enten via taxa eller til fods.

By Phillip Poulsen, Patrick Broe Hansen, Oliver Martin Puggaard & Mads Feddersen 

Burger, Basket og Korte Bukser 9/4

Mandag 8. april:


Vi går mod Times Sqaure, hvor vi skal høre nogle fremlæggelser om M&M's world, Times Sqaure, Guggenheim, Yankees Stadium og Hard Rock Cafe. Herefter går turen hjem igen.

Vi går ned mod vores hotel, mens de store billboards lyser hele gaden op med reklamer for mange forskellige ting.

Tirsdag 9. april:

Vi står tidligt op og tager metroen downtown til Battery Park. Her skal vi tage en færge, så vi kan komme til at se Ellis Island og Frihedsgudinden. Men først skal vi høre den dårlige nyhed, at Ellis Island er fuldstændig lukket, fordi orkanen Sandy har ødelagt den. Men den gode nyhed er, at vi kan tage en færge forbi den, så vi alligevel kan tage få taget nogle billeder af frihedsgudinden.

Om aftenen går turen mod Hooters, hvor alle mand er klar. Men fordi restauranten er langt væk, skal vi vandre 25 mennesker op af mange gader.

Hooters er en verdenskendt restaurant, der sætter fokus på sport, god mad og damer. Kort sagt er det en restaurant, der lugter langt væk af mandehørm. Os drenge vil selvfølgelig kun på Hooters, fordi der er god mad og sport. Vi har slet ikke skænket de ellers fine servitricer i nedringende tøj en eneste tanke...


Så det har været en fantastisk slutning på en ellers meget varm og hård dag.


Mikkel H, Bjarke og Mads B.

Dagen hvor Patrick forsvandt 9/04

Vi starter dagen ud som normalt, i bad, spise morgenmad også mødes ved Subway på hjørnet. Vi tager metroen hen til Battery Park, efter vi nu er stået af, spørger Simon, ”hvor er Patrick henne?” Vi, Dan, Bertil, Thomas og Oliver, bliver paniske, fordi vi ikke ved, hvor Patrick er henne. Vi havde glemt ham på hotellet, fordi han tog for lang tid om at hente sin insulin. Vi er meget flove over, at vi kan glemme ham, men han havde heldigvis skrevet til Simon om vejen, men han fulgte ikke hans instruktioner, så Simon måtte tage tilbage for at hente ham. Mens han er væk, hører vi nogle foredrag om Liberty Island, Castle Clinton, Freedom Tower, Elis Island og the Sphere, som er en skulptur, der stod ved Twin Towers, der overlevede faldet af World Trade Center, dog lettere beskadigt. Efter vi nu har hørt alle foredrag, kommer Simon og Patrick tilbage, og vi går videre ud i varme New York.

Vi har nu gået en rigtig lang tur langs piersne, som er der, hvor bådene lægger til, det var blandt andet der det legendariske krydstogtskib Titanic skulle have lagt til.

Vi er nu klar til noget lækker aftensmad på den berømte sportsbar Hooters, hvor servitricerne går rundt hotpants og meget nedringede trøjer, så man kan se deres kavalergang, og det er helt fantastisk. Det tager lang tid, før vi får vores mad, og vi bliver mere og mere sultne. Når vi endelig får vores mad, spiser vi os mætte i Burger, hotwings og pigerne, Cesar salat.

Vi bliver enige om at tage en Taxi hjem, dog ikke i de grupper, vi skriver blog i. Turen var en meget dejlig, blød og lidt hurtig tur. Nu er vi i gang med at skrive blog, og i morgen flyver vi hjem til kolde Danmark.

Godnat.

Bertil, Dan og Thomas

Fællesskabet i spotlight.

Vi møder ved South Ferry klokken 9, hvor det er meningen, vi skal ud til Ellis Island for at stå ved foden af Frihedsgudinden. Desværre er det ikke muligt at komme derud, da orkanen Sandy har ødelagt meget, og de er i gang med at få repareret skaderne. Vi bliver skuffet, da vi havde glædet os til at se hende på nært hold, og nu må vi nøjes med at se hende på afstand fra en anden båd, som vi tager til Staten Island og tilbage til Manhattan. Helt fra morgenstunden har vi mærket solens stråler varme os, og vi når op på de 28 grader midt på dagen. Solen påvirker klart vores humør i en positiv retning.

Da vi kommer af båden, går vi om til 9/11 Memorial, hvor vi kommer ind for at se, hvor World Trade Center stod, men også for at mindes de mange, som mistede deres liv under tragedien og for at vise sympati med de mange pårørende. Vi ser de to vandfald, som er lavet der, hvor de to tårne stod. Rundt på kanten står alle navnene på de tabte. Det vækker mange følelser i os, det er ubehageligt at tænke over, hvad der er sket. Vi bliver dog lidt skuffede, da vi finder ud af, at det museum, som var lige på trapperne sidste år, ikke er færdigt endnu. Men da vi kommer ud, er der et lille museum, hvor vi ser en film og kigger på souvenirs. Man kan også se billeder. Her i blandt kan man se et flag med alle navne på de afdøde.

Vi går en lang tur ved Hudson River, hvor vi ser det sted, Jacob A. Riis var ved at begå selvmord. Der hvor Titanic skulle have lagt til. Og til sidst går vi oppe på nogle gamle togskinner over byens gader. På grund af solskinnet får vi alle kulør på vores hud. Vi ser mange amerikanere, som ligger og slikker sol enten på græsset ved Hudson River eller over byens gader.

Til aften tager vi alle på Hooters, som er en international restaurant, hvor pigerne, der serverer, er letpåklædte. Vi spiser en fælles aftensmad, da det er den sidste aften. Vi hygger os meget med at flirte lidt med vores tjener, og vi hygger os med hinanden.

-Af: Michaela, Hannah, Christina og Stine.

Kongerne viser respekt på Ground Zero

Vi tager den røde-etter i metroen til Battery Park, hvor vi venter en halvtime på Patrick, som var blevet væk fra de andre drenge. Vi synes, det er træls at bruge tiden på at vente, når vi kunne komme tidligere i gang med sightseeing. Vi får at vide, at vi desværre ikke kan besøge Elise Island og Statue of Liberty, så efter færgeturen med pendlerfærgen til og fra Staten Island går vi mod Ground Zero. Det er gratis at komme ind, men vi vælger alligevel at donere et par dollars, og går nu ind for at se de smukke springvand. Vi kigger os omkring og kan godt se, at stemningen derinde er trist, så vi viser vores respekt for de omkommende, vi ser derefter en film om 9/11, og vi bliver rørte, da vi hører om, hvordan ulykken har haft en effekt på andre folks liv. Vi slutter dagen af med at spise på Hooters, som selvfølgelig skal opleves, inden vi tager hjem.
Skrevet af: Peter Møller, Mikkel PJ og Nicolai Hedebo.

Sore feet and hotpants

Vi starter dagen ud med tidlig morgenmad og morgenhygge med de andre piger på værelse 201. Hele klassen tager metroen til South Ferry, hvor vi hører et par oplæg om Freedom Tower, Battery Park, The Sphere og Frihedsgudinden. Frihedsgudinden og Ellis Island er lukket pga. ødelæggelser fra orkanen Sandy, så vi ser kun stederne ude fra pendlerfærgen. Gåturen går nu til Ground Zero, hvor vi skal ind og se mindestedet for de to tårne. Det er et sørgmodigt men spændende sted at være, da der er lavet to kæmpe vandfald, hvor tvillingetårnene engang stod. Rundt om vandfaldene står navnene på alle de mennesker, der gik bort i tragedien.  Vi går langs kysten ved Hudson River i 28 graders varme uden vand og skygge. Vi vandrer i heden i flere timer med ømme fødder og udtørrede halse. Vi når til The Highline, som er en slags have hævet over jorden, som engang var en highline – togbane der er hævet over jorden. Nu er stedet et slags fristed for New Yorkerne, hvor de kan slappe af og komme væk fra byens larm. Dagen slutter af som turen startede, med fælles aftensmad - men denne gang på Hooters.

xoxo

Line, Caroline og Maja

Skole-besøg. 8/4

Vi står mega tidligt op, fordi vi skal på skolebesøg i Queens på den skole, der hedder Immaculate Conception School. De flest af os drenge hører ikke vækkeuret ringe, så vi bliver vækket af de andre drenge i sidste øjeblik. Alle drenge spiser på Subway, på hjørnet af den vej ved siden af vores hotel. På vej til metroen, kan vi mærke den dejlige og varme sol i ansigterne og klar til en fantastisk dag i skole. Metroturen tager 45 minutter, hvilket føles som meget lang tid. Da vi finder frem til skolens indgang, får vi at vide, at det er en meget religiøs skole, og at det måske ville være en god idé, at skrue lidt ned for bandeordene Da vi endelig sætter os ned i den sal, hvor Inge Auerbacher skal holde sit foredrag, kommer en masser elever fra forskellige klasser ned. Det er elever fra 6,7 og 8 klasse. Vi får at vide, at eleverne kommer fra mange forskellige lande, men det var måske heller ikke det, der undrede os så meget. Det der undrede os var, at der i Queens alene, bliver snakket omkring 140 forskellige sprog! Efter at vi har fået de informationer, skulle Inge Auerbacher fremlægge sit verdenskendte foredrag, ”I am a Star”. Inge Auerbacher er den eneste fra Klippenheim, der overlevede holocaust og Kz-lejren i Terezin. Det er den vi så, da vi var i Tjekkiet, så det giver en helt susende mavefornemmelse. Hun er en af de 150 børn, der overlever den Kz-lejer. 15000 andre børn mister livet i Terezin. Derfor er hun i dag verdenskendt. Foredraget er ikke særlig spændende, da Inge for det meste snakker om den dukke, hun har haft med i Kz – lejeren. Vi har håbet og forventet, at hun vil snakke mere om, hvordan det var at være i Kz-lejren, og hvilke forhold de havde, da det er det, vi synes er vildt spændende. Så skulle vi ind i deres klasser. Vi havde håbet på at skulle sidde i grupper og snakke med de amerikanske elever, ligesom vi gjorde ved skolebesøget i Tjekkiet. Men i stedet bliver vi delt ind i 6 grupper, hvor vi skal stå i 6 forskellige klasselokaler oppe ved tavlen, hvor vi bliver bombet med spørgsmål. De vil vide, hvordan vejret i Danmark er, hvilken musik vi kan lide, og om vi kender nogen af de amerikanske musikere. Og det vi spørger dem mest om er, hvad de synes om deres skoleuniformer. Det er interessant at høre, at alle eleverne faktisk ikke kunne lide deres uniformer, og at de hellere ville gå i deres eget tøj. Herefter skal vi spille basketball med nogle af eleverne og hvis du spørger os så vandt vi stort. Eller måske stod vi bare lige... Eller også så tabte vi vidst stort :-) men de gik jo også i 7. klasse! Efter skolebesøget står den på shopping og vores kreditkorts er stadig lune. Ups... Mikkel H, Bjarke og Mads B.