torsdag den 14. april 2011

sidste dag i NYC

Lørdag havde vi alle fri indtil kl. 14. Inden det skulle de sidste ting være købt, for det var den sidste dag i NY. Det var lidt trist at tænke på at nu var det slut med at leve som en New Yorker. Slut med bare at række en hånd ud og så forvente der kom en taxa, slut med at gå over for rødt og slut med at leve af Burger og Pizza. Men det var nu også rar at tænke på at man nu skulle hjem til en god seng, med normale dyner, og hjem til den gode danske mad. Jeg besluttede med dem jeg gik med at vi ville slutte vores shoppe tur på Times Square, men da vi kom der til kunne vi næsten ikke bevæge os igennem gaden for bare mennesker. Der var en demonstration eller noget i den stil, så mange var mødt op. Da kl. blev lidt i 14 tog vi en taxa til et museum vi havde fået besked på at mødes ved. Da vi kom til museet, stod Brian og Gitte med en god nyhed, at pga. vejret var så godt valgte de at droppe museet og tage i Central Park i stedet. Vi havde en fodbold, en amerikansk fodbold og en kast bold med, så vi var klar til en dag med masser af hygge. Da vi havde fundet det rette sted i den store park med de mange grønne plæner, gjorde drengene klar til en gang fodbold. Da de var bedst i gang med at spille kom det en park arbejder hen og sagde at de ikke måtte spille her for den her græs plæne var ikke til at spille fodbold på den var til Baseball, så vi måtte flytte os, og finde en anden plæne. Da vi havde været der et godt stykke tid og alle var blevet rigtig godt svedige og fået beskidt tøj og sko, fandt vi et sted hvor vi kunne spise vores aftensmad sammen.

Efter maden gik vi alle igennem det New York der nu var blevet mørk men det var super flot for alle de store reklame skilte lyste byen op så man lagde næsten ikke mærke til mørket. New York er virkelig byen der aldrig sover.

Hjemturen var en lang tur, men samtidig også rigtig hyggelig.

tirsdag den 12. april 2011

Fantastisk afslutning.

Dagen startede sent da vi først skulle mødes klokken 14.00. Vi stod selv for transport, og morgenmad, og middagsmad før vi mødtes. Derefter skulle vi på museum, troede vi i hvert fald, men i stedet tog vi i central park, og hyggede hele klassen, med noget fodbold eller afslapning.
Så gik turen til Queens, hvor den stod på aftensmad, og Manhatten Skyline senere på aften. Det var rigtigt smuk at se på. Jeg fik følelsen af frihed, hvor man bare skulle nyde hvert et øjeblik. Derefter var det hjem, og pakke resten sammen. Søndag blev en travl dag, hvor den stod på indendørs rå hygge, hvor vi bare ventede på at komme af sted. Flyveturen gik helt fint, der var ingen problemer. Tog turen var hård, da jeg ikke kunne sove, mens vi sneglede os igennem Sjælland, Fyn og Jylland.
Det var alt i alt, en fantastisk tur. Jeg synes virkelig, at alle burde opleve New York.
Har kun 4 ord at sige: I Will Be Back!!!


Mikkel søndergaard

home. sweet home.

Vi stod op, pakkede al vores bagage. Tog ind og mødtes ved et museum. (Metropolitan Museum of Art) egentlig skulle vi have været ind og se. Men på grund af det dejlige solskin tog vi ind i Central Park. Vi fjollede rundt og nogle slappede af. Vi var en flok som fik lyst til at spille fodbold. Brian havde også købt sådan en lille slags raket / missil noget som man kunne kaste frem og tilbage til hinanden. Mens vi spillede fodbold, kom der en mand hen og forklarede os at man ikke måtte spille fodbold inde i parken, så vi tog ned i en anden ende af parken hvor man gerne måtte. Så der spillede vi. Efter det tog vi med undergrunden over på en anden side af Manhattan. Der gik vi på en lille slags restaurant. Spiste og hyggede. Efter det tog vi ud mod kysten hvor vi skulle se New York skyline. Da vi havde gjort det samles vi for at snakke næste dagen igennem. Vi tog derefter hjemad. Men inden det tog vi ind på Time Square for at se hvor flot det så ud med alt lyset.

Næste dag sov vi længe. Stod op, pakkede lige det sidste vi skulle have med hjem i bagagen. Efter det tog vi et par unger ud i byen og se lidt en sidste gang. Efter det tog vi tilbage til hotellet gjorde rent smed vores ting ind i det aftalte værelse og snakkede lidt med de andre. Så tog vi i byen igen, tog ind i Appel store og så lidt rundt.

Vi kørte med bus fra hotellet ud til lufthavnen. Meldte os ind og ventede på afgang. Vi fløj i ca. 7 timer. Nogle fik sovet, andre lidt og nogle slet ikke. Da vi kom til København, tog vi med tog mod Bramming. Det var godt nok en lang og hård tur. Men vi kom til Bramming og kom hjem igen.

Den sidste dag!?

Den sidste dag i New York City. Den sidste dag blev tilbragt i fællesskab. Hvor vi var ude og spise på et fint lille sted i Queens. Efterfølgende gik vi hen for at se indover Manhatten. Vi blev mødt at en lang række af høje bygninger, hvor hver en af dem, har lys i sig. Et smukt syn at afslutte turen med. Og så alligevel ikke, ikke helt slut. Vi tog metroen ind i byen igen, ind til Times Square. For at se hvordan det så ud om aftenen. Der bruges der ingen lygtepæle på Times Square, de bruger HD faldskærme, og mange af dem! Det er næsten ligesom når det er lyst, det er helt vildt! En rigtig god afslutning på den fantastiske tur det har været! Og jeg kan kun sige at, jeg kommer tilbage!

Vi var på vej ud i lufthavnen, i bussen som vi kom ind med. Tankerne begynder at flyve igennem hovedet på en og jeg begynder at tænke tilbage på hele turen. Både de gode, og mindre gode ting. Vi får checket ind og send vores bagage afsted. Da flyet begynder at lette, og jeg ser New York forsvinde fra mit syn, begynder jeg allerede og savne det lidt. Vi kommer hurtigt op og så er det afsted. Afsted mod lille Danmark. Det meste af turen går med at sove, men der bliver også tid til at se en lille film og snakke lidt med side manden. Da vi rammer Københavns lufthavn, begynder forløsningen at komme frem i øjnene på folkene. Efter den lange flyve tur er vi nu endelig hjemme. Eller næsten. Vi mangler bare en ”lille” tog tur på 3½ time. Og da vi så finder ud af at, Brian eller Gitte har booket pladser til i går (10 april) synes tog turen bare endnu længere. Jeg når da også at tænke ”hvordan kommer vi nu hjem”? Men lærerne fra Riberhus Privatskole fik styr på det, og vi kom da hjem.


Sebastian Svendsen

En oplevelse for livet

Et ”på gensyn” til byen over byerne.

Vi fik alle lov til at sove længe, shoppe eller bare blive rigtig klar til en god dag i lørdags da vi først skulle mødes klokken 14.00 ved The MET. Vi piger udnyttede tiden til at få noget godt at spise og få shoppet nogle af de sidste ting med hjem. Vi gik bare og nød vejret, alle menneskerne, og en kæmpe forsamling på Time Square, da vi i hast måtte fange en taxa da klokken var ved at nå mødetidspunktet. Vi nåede med nød og næppe frem til The MET, og mødtes med alle de andre. Lærerne var i mellemtiden blevet enige om at vi skulle gå en tur i Central Park og nyde det gode vejr i stedet for at besøge endnu et museum. Det var en perfekt ide, som hver og en elev nød til fulde. Vi spillede Soccer( Alm. Dansk Fodbold) i parken i en times tid, og det var rigtig hyggeligt. Der blev svedt, jublet og gået til den, lige til vi skulle have en is.

Vi spiste fælles på en restaurant i Queens, og gik samlet til en bro ude ved vandet, hvor vi kunne se hele Sky Line om natten. Der var så flot, og man kunne virkelig mærke en anden side af New York igen. Hele byen, broerne, bygningerne og alt andet var oplyst, jeg har aldrig set noget lignende. Det skulle blive sidste gang hele klassen måtte stille op til et gruppebillede, inden vi tog metroen til Time Square. Her var lyst som om dagen, og gaderne var fyldte med glade mennesker, fest og farver. De store neonlys og den store trappe midt på den kendte gade, det var så fedt.

Dagen efter måtte vi rejse hjem, vi blev hentet ved hotellet klokken 13.20 og skulle derfor have pakket, ryddet op osv. Klokken 13.00. Vi nåede det hele + en masse shopping, så vi var en flok glade tøser på vej hjem. Turen gik så til Lufthavnen, hvor vi skulle tjekke ind 2- timer før vi kunne boarde, og 3-4 timer før vi skulle flyve. Flyveturen hjem gik rigtig fint, den føltes ikke så lang som turen derover, men det var hyggeligt og vi nød det sidste af hinandens selskab.

Alle var meget trætte, så da vi steg på toget på Hovedbanegården mod Bramming gik der ikke mange minutter inden de første øjne var lukket. Jeg glædede mig bare til at stige ud af toget, og se min familie igen. Ude godt, men hjemme bedst!

Turen til New York 2011 med Riberhus Privatskole har været alt for fed, og en oplevelse ud over det sædvanlige. Det er hvert fald ikke sidste gang at jeg har besøgt storbyen. Tak til alle der var med til at gøre turen til noget jeg vil mindes resten af mit liv.

- IdIda Blomgreen.

mandag den 11. april 2011

Så endte turen

Dagen startede med at vi selv måtte bestemme hvad vi ville lave frem til klokken 14:00 hvor vi skulle samles. Min gruppe startede med at vi fik taget et billede foran Guggenheim museum, som vi havde fået til opgave at gøre dagen før. Herefter fik vi købt lidt ting og så var det tid til at samles.

Derefter satte vi kursen mod Central Park hvor vi spillede fodbold og slappede af i det gode solskinsvejr. Efter noget tid i Central Park tog vi hen på den restaurant lærerne havde valgt at vi skulle spise fælles aftensmad på.

Da maden var spist, var det blevet mørkt og vi gik ud til vandet så vi kunne se ind over Manhattan. Det var et fantastisk flot syn der mødte os, det eneste man kunne se var de hundredvis af små lysglimt der kom fra bygninger og broer.

Herefter skulle vi lige prøve at gå en sidste gang på Times Square, hvor alle reklamerne lyste den ellers så mørke aften op.

Rejsen hjem

Rejsen hjem startede med bus fra hotellet klokken 13:00. Dagen gik stille og roligt, vi fik købt det sidste. Jeg var desværre så uheldig at få stjålet min mobil nede ved metroen, dog glædede jeg mig meget til at komme hjem til Danmark, til familien, kæresten og vennerne.
Rejsen hjem var lang og hård, alle ville tydeligvis gerne hjem og rigtig mange havde brug for at sove når de kom hjem.
Da vi omsider ankom med tog til Bramming var min mor der for at hente mig, vi kørte hjem og lidt efter kørte jeg de 13 km. jeg har til skolen for at sige hej til vennerne og kæresten, desværre viste det sig at kæresten var syg, men fik hilst på og snakket med vennerne, herligt!

Tak for en god og uforglemmelig tur.

- Kim Ellegård Lauridsen




På gensyn New York

Lørdag fik vi heldigvis lov til at sove længe og det gjorde vi i hvert fald! Vi stod op ved 10 tiden og gik straks ned og fik morgenmad, efterfulgt af nogle timer med shopping. Der gik det virkelig op for en at der ikke var lang tid tilbage i den store by. Tiden var fløjet afsted og nu stod vi dagen inden vi skulle afsted og følte slet ikke man var klar til at komme hjem. Efter den sidste shoppings tur smuttede vi også lige forbi Guggenheim og fik set det. Så mødtes vi med de andre ved MET museet og troede egentlig vi skulle ind og se det, men der tog Gitte og Brian ”røven på os”, for det viste sig at vi skulle til Central Park og faktisk nyde resten af eftermiddagen der. Solen skinnede og det var det bedste vejr. Vi startede med at slå os ned og hyggede lidt på græsset hvor drengene så begyndte at spille noget bold. Hvad vi ikke vidste var at man ikke måtte spille socker i den ende af parken, da der skulle være plads til at folk kunne spille baseball, da der var baner til det. Det gjorde ikke så meget da vi heldigvis kunne tage hen på et andet græsareal og spille. Der var lidt mudret, men det forhindrede os ikke i at spille noget bold og pigerne fik virkelig vist gutterne hvad de kunne med en bold. Alle turene vi har været på med skolen har altid været meget lærerige. Ikke kun med fag, men man lærer hinanden så godt at kende og man ser helt nye sider af folk, og det er virkelig det bedste ved turene.
Det var en rigtig hyggelig dag og efter de svedige timer med fodbold tog vi ud og spiste på en rigtig lækker restaurant. Så nød vi det sidste syn af Times Spuare med dens smukke belysning og dens kæmpe reklameskærme. Det var virkelig den hyggeligste og mest sociale dag på turen.

Søndag skulle vi være ude af hotel værelserne kl. 11.00 og kunne derfra shoppe den allersidste gang til kl. 13.00. Nanna og jeg blev hjemme på værelset til kl. 11.00 og hyggede den sidste tid. Så pakkede vi vores sidste ting og forlod værelset. Da vi lukkede døren til værelset kunne man virkelig mærke man var på vej hjem. Så ventede vi til kl 13.00 og tog derfra bussen med de tonede ruder til lufthavnen. Turen tog ca. en time og så skulle vi bare tjekke ind. Turen i flyet var rigtig lang og man glædte sig rigtig meget til at komme hjem. Alle var trætte og det var nemt at blive irriteret på hinanden og det værste var at det var så svært at sove i flyet, så man fik slet ikke noget søvn. Så landede vi i Kastrup Lufthavn og skulle derfra med toget til hovedbanegården og så gik turen hjemad. Det var rart at få noget søvn i toget og inden man vidste af det var man på Bramming Banegård. Det var rart at se sin familie igen og komme hjem til gode gamle Danmark. EAST OR WEST, HOME IS BEST!

-Sara Hundstrup

New York - I'll be back!

Nu nåede enden på opholdet. I bussen på vej mod Newark fløj tankerne i gennem hovedet omkring vores ophold til The Big Apple. Jeg tænker tilbage på alle de helt unikke ting, vi så - Top Of The Rock, Frihedsgudinden, National Museum of American History og Times Square.
Flyveturen hjem gik helt efter bogen og den blev brugt på at så sovet lidt, set film og hygget færdig sammen. Så kom vi langt om længe til Danmark igen. Synet af wienerbrød og kakaomælk gjorde en skør, fordi man længtes efter det, specielt kakaomælk var det første køb der blev gjort efter landingen.
Nu manglede vi bare en tur med tog fra Københavns Hovedbanegård til Bramming Station. Den sidste rejse kunne være endt i rent kaos, da billetterne til toget var på mærkværdigvis blevetbestilt til en foregående dag, men heldige som vi er, var der plads nok til os. Det gjorde det kun bedre,at der var en formidabel modtagelse fra forældrene som kunne fuldende turen.
New York er en helt ubeskrivelig by, som har et hav af muligheder, det er en by der skal opleves og jeg er sikker på at jeg kommer tilbage snart!

Daniel

De sidste dage i storbyen

Dag 9

Dagen idag var en dag man havde set frem til. En dag hvor man selv måtte bestemme indtil klokken 14.00. Vi stod forholdsvis tidligt op for at få noget ud af dagen. Vi tog subwayen indtil Times Square, hvor vi ellers bare shoppede og nød de sidste timer på egen hånd. Klokken 14.00 mødtes vi som aftalt ved MET museet. Inden da havde vi købt en fodbold som vi kunne nyde i Central Park senere. Da vi gik ned til den store park fandt vi et stort græs stykke også kaldet "The Great Lane" og jeg skal da lige love for, at den var "Great". Otte baseball baner og et kæmpe græs areal. Det var fantastisk, at se hvordan New Yorkerne mødes uden for alt larmen og kaos'et inde i byen. Efter nogle timer med motion gik vi videre til en restaurant hvor vi alle sammen spiste. Det var rigtigt hyggeligt, og dejligt at spise med klassen. Efter måltidet tog vi en subway hen til Times Square, det var efterhånden blevet mørkt så alle lysene skinnede endnu mere end de plejede, et fantastisk syn. Vejen hjem fra Times Square var lang, alle var efterhånden brugte og ønskede egentlig bare en seng. Heldigvis nåede vi hjem, og efter at kuffertene var pakket blev der ro på Chelsea Star Hotel.

Rejsen hjemad

Sidste dag i storbyen. Jeg gik egentlig rundt med en tom fornemmelse, selvfølgelig ønskede jeg at komme hjem til Danmark og min familie, men jeg vil virkelig gerne blive nogle dage i New York. Det er en helt fantastisk by som virkelig på ingen måde hænger sammen med Danmark. Bygningerne er enorme og der er restauranter og butikker over det hele. Slutningen på en uforglemmelig rejse var snart slut. Alle kufferter blev pakket og smidt ud i bussen. Bussen kørte klokken 13.00, mit sidste syn ud over alle skylines er et syn jeg aldrig vil glemme. Da vi fik checket ind i Lufthavnen var der ingen vej tilbage, turen til New York var ved at være slut. Rejsen hjem var selvfølgelig langtrukken, alle ønskede bare at komme hjem og ligge i sengen. Da toget stoppede i Bramming var alle lettede. Det var dejligt at se forældrene og få et ordentlig velkomstkram.

Jeg vil gerne takke hele 10. klasse for en fantastisk og uforglemmelig rejse, alle har været med til at gøre rejsen god. Brian og Gitte har været 2 gode lærer at have med. Selvom vi nogengange kunne være dovne og trætte, formåede de at holde overblikket. Alt i alt har det være en tur der aldrig vil blive slettet!

Michael Knudsen


Dagen startede med at vi skulle mødes kl 14:00 og ikke lidt over 14:00. Vi havde fået fri indtil kl 14:00. Så inde på det værelse hvor jeg boede snakke vi om aften om at vi gerne ville sove så længe som vi nu kunne, og det blev til ca. en 11 tiden før vi stod op. For vi ville være friske til den dag vi havde fået fortalkt, og det var bare at gå på museet hele dagen lang, forbi de havde meldt dårlige vejr. Men det viser sig så at solen skinner og det er varmt, og det ender så med at vi går i den dejlige store park, hvor vi bare fik lov til at slappe af og spille noget fodbold, og bare hygge, en super dejlig dag. Hvor vi så om aften skulle ud og spise alle sammen, på et lille hyggeligt sted som hedder Dorian´s Café var et rigtigt hyggeligt sted, hvor jeg synes de lavede rigtigt god mad. Efter vi var færdige med at spise fællesaftensmad, skulle vi have taget nogen fællesbillede hvor vi havde New York City i baggrunden. Og vil lige sige med det samme, at det var altså pænt koldt og står stille, for vi skulle godt nok igemmel mange karma, for at blive færdige. Efter det skulle vi gå hjem med Times Square, for at se alt det der blik blik lys noget. Det var super flot at se byen på en helt anden måde end normalt, der var mange flere mennesker den her gang, og meget mere lys, og tror der bliver brugt nogen penge på lys der over. Da vi havde ståret på Time Square i noget tid, ville vi bare gå hjem og sove, så vi kunne blive klar til hjem rejsen som ville tage mange mange time.. Hjemrejsen, synes jeg ikke var så slem igen, for jeg sov næsten hele vejen hjem. Men synes nu det med at flyve at det er da sjovt, og har slet ingen ting imod det, og det er overhovedet ikke så slemt som man siger det er. Men det har været en super god tur til New York City med 10.Klasse på Riberhus Privatskole, og tak til alle dem der stog med !!! Den bedste tur ever !! Michael Pedersen

Central Park og cockpit

Allerede fra starten vidste jeg at det ville blive en god dag. Først møde klokken 14:00, godt nok et stykke inde i byen, ved The Metropolian Museum. Meningen var at vi skulle på museum, men da vejret tillod sig, at være super dejligt, sol og varme, valgte Gitte og Brian at vi skulle i Central Park. Bare en lille time med fodbold, hvilket blev til tre timer :-) Skønt at ligge på det grønne græs og nyde udsigten, fedt at spille fodbold med klassen, i bare tæer og endnu bedre at vi så New York fra en helt anden side. -Væk fra gule taxi'er og deres bremsen og dytten, væk fra alle højhuse, væk fra folk der møver, væk fra alt, lige undtagen hinanden.
Vores nyindkøbte sko blev brugt, drengenes hvide fodbold, blev brun. Men vi havde det så dejligt sammen. Det skal opleves!
Senere samme aften skulle vi spise sammen, på en restaurant, i Queens.
Vi tog metroen dertil, nogle kom dog en smule senere, da vi var skilt i tre metroer.
Men vi fik vores mad og havde en rigtig hyggelig aften. Inden dagen helt sluttede så vi Manhattan Skyline. Udsigten over Manhattan, om aftenen. Utrolig flot, noget jeg bestemt gerne vil se igen.

Solen var klar fra morgenstunden, og jeg kunne nå at se det sidste af New York og nå at købe de sidste gaver, inden afgang til Danmark.
Det hele var timet og tilrettelagt; bussen kom og kørte os til stationen.
Men så da jeg skulle til at stige på flyet, kom angsten frem i mig. Tårene begyndte at trille ned af kinderne og mit hjerte hamrede. Medarbejderne, på flyet, fandt hurtigt ud af at jeg ikke havde lyst til at flyve.
En af stewardesserne, var så flink og spurgte om jeg ville op i cockpittet og se hvad der foregik. Jeg sagde ja tak og hun satte en aftale i stand med piloten. 'Ventetiden' til at komme op i cockpittet var lang, sytes jeg. Det var først en time inden vi skulle lande, jeg fik tilladelse til at gå derop. Jeg lukkede ikke ét øje, gennem natten (og er derfor rigtig træt nu).
Endelig kom stewardessen og gav mig lov til at komme inden for til piloterne.
Det første der mødte mig, var to flinke mænd, der var klar til at forklare mig alt om hvordan det hele fungerede og at der ikke var noget at være bange for. Men at angsten var der, kunne han ikke gøre noget ved. Men forklare mig at der var mange der havde det på samme måde som jeg.
Landingen gik suverænt og jeg var virkelig lettet over at komme ned og med toget hjem til min familie.

-Krestine Petersen

De sidste dage af New York

Endelig er vi hjemme efter en lang, men god tut til New York. '
Lørdag skulle vi først mødes klokken 14.00 men jeg stod op til normal tid. Så vi gik lidt rundt i nogle timer, og Kim fik købt en Ipod touch. Det var godt vejr, med solskin, så planerne om museum blev ændret. Vi gik ind i Central Park for at spille fodbold og slappe af. Vi gik ind på The Great Lawn men efter ca. en time kom der en parkbetjent og fortalte at man ikke måtte spille soccer (det vi bare kalder fodbold) på plænen, så vi er nødt til at flytte os. Vi går lidt rundt omkring for at finde et sted hvor jorden er flad og der er græs. Til sidst fandt vi et sted og slå os ned. Hurtigt begyndte de igen at spille fodbold, denne gang med sko fordi der var grene, som ville gøre ondt at løbe på. Jeg var ikke med, men en af dem der bare slappede af. Imens de spillede fodbold var Gitte gået efter is til 0s alle sammen.
Ved omkring 17-tiden gik ved ned mod en subway station for at tage Grøn 4,5 eller 6 Downtown til Grand Central Station, og derefter med Lilla 7 East. Der var lidt forvirring, da vi skiftede mellem togene, men vi endte da alle sammen på det fælles spisested for den sidste aften i New York City. Efter vi havde spist gik vi ned til vandet og fik taget gruppebilleder. Sidst på aftenen gik vi op på den røde trappe på Times Square. Det er et utroligt syn. Der er næsten ingen gadelygter, men det behøver de da ikke, med alle de reklamer de har.

Søndag gik på at pakke helt færdig, få købt de sidste ting, og så blev Kims mobil også væk. Klokken 13.00 New York tid kom der en lille Shuttle bus til 21 mand, som hentede os ved hotellet, og kørte os ud til Newark Airport. Turen hjem tog lang tid. Vi fløj fra lufthavnen ca. 17.40-18.00. (Dette er New York tid). 8 timer i et fly + 2-3 timer i et tog mod Bramming. De viste sig så på Københavns Hovedbanegård, som er vand i forhold til Grand Central, at vores pladsbiletter var til Søndag d. 10, og vi står altså først i Danmark om mandagen... Ups... men vi kom da hjem. Jeg er ikke særlig træt lige nu, selvom jeg hr været vågen i flere timer, for jeg sov altså hverken på flyet eller i toget. Så jeg glæder mig til en godt nats søvn om et par timer, og til at jeg først skal mødes klokken 12.00 tirsdag morgen...

Tak for en god tur, 10. klasse.

Simone

Central Park, fællesspisning og hjemturen

Dagen igår startede på lidt usædvanlig vis... Vi skulle nemlig først mødes kl. 14, og det betød, at vi havde fri til at starte med. Det blev dog også til lidt shopping, men Footlocker, en skobutik, valgte at nedskyde vores planer, da det tog dem over 50 minutter, at få byttet et par sko. Det skal lige nævnes, at de sko der skulle byttes var to venstre sko!

Vi mødtes ude foran M.E.T muséet, det var oprindeligt planlagt, at vi skulle have været inde og se de udstillinger som bygningen ligger hus til, men planen blev ændret på grund af det enormt gode vejr. Så i stedet for en omgang på muséet gik vi i Central Park og spillede bold. Det var kanon fedt, og lige det viste en side af parken, som vi endnu ikke havde fået vist.

Efter de svedige timer med fodbold, football og en eller anden pibe-lyds-bold, skulle vi ud til et lille hyggeligt sted kaldet Dorian's Café. Stemningen var god og maden matchede, så det var, som det skulle være. Steak, gode ben og meget mere blev bestilt, der blev skålet og eller frådet til den helt store guldmedalje. Fedt!

Efter fællesspisningen på den lille hjørnerestaurant gik vi hen og så ud over Manhatten skyline, det betyder altså, at vi så på alle højhusene om aftenen, hvor det alt sammen var lyst op. Det var en udsigt der ikke kan sammenlignes med andre ting, mageløst og helt og aldeles unik.

Derefter tog vi metroen ind til Times Square, hvor vi gik op af de kendte trapper, og så ud over hele gaden. Igen et syn uden lige, det er altså ikke noget man ser hver dag. Billeder blev der taget rigeligt af, og ellers vendte vi snuden hjem til det kære hotel igen.

Dagen idag startede heller ikke helt som de andre, da der ikke rigtigt var nogle af os, der gik ud fra hotellet. De fleste havde travlt med at pakke og rydde op, dog var der naturligvis nogle gode venner der hentede morgenmaden, som blev nydt på værelset.

Bussen kom og vi drog ud til lufthavnen, denne gang var der langt mindre trafik end da vi først kom til byen, så turen derud gik ganske glat med meget lidt tid i kø. I lufthavnen fik vi hurtigt checket bagage ind, da det ikke er til at slæbe rundt på. Vores sidste måltid i New York endte med at blive en god sandwich fra Subway, den kæde er altså guld værd!

Derefter igennem sikkerhedstjekket og så bare ned og vente på, at flyet begyndte at boarde. Flyturen virkede langt kortere end turen over til The Big Apple, men det har vel noget at gøre med, at vi denne gang ikke var spændte på noget, var meget trætte og at vi fløj imod tiden så at sige. Uanset hvad der var skyld i, at det virkede hurtigere, så takker vi det.

Og nu sidder vi og skriver denne blog i toget på vej til Bramming, hvor vi stærkt satser på, at vores dejlige familiemedlemmer står klar til at hente os.

Den bedste studietur nogensinde! Ville godt nok ønske at det ikke var ovre allerede!

-Mads & Casper

fredag den 8. april 2011

Fredag – Museums dag


Dagen startede stille med at vi stod lidt senere op end normalt. Klokken halv ni stod vi op. Vi mødtes nede ved Subway klokken halv 10. Der fik vi lidt infomation om hvad vi skulle i dag og hvor vi skulle hen. Vi tog med undergrundsbanen op til 72 street. På vest siden af Central Park.


Vi skulle finde Strawberry Fields. Da vi fandt det gik vi op af den. Oppe på topen, så vi sådan noget mosaik kunst på jorden hvor der stod Imagine. Vi satte os på nogle bænke. Vi kom så til at se, at der var et lille navneskilt på dem. Vi fandt ud af, det var navne på de folk som havde betalt for bænkene. Det var lidt sjovt at se.


Vi gik derefter ned til National Historie Museet. Michael og Rune var skuffet. Da vi kom ind. Allerede der stod vi bare og gloede. Vi troede museet var ”opbygget” på samme måde som i filmen natten på museet. Ikke det med alt var levende. (Kunne ellers ha været sjovt) Men at det var bygget som i filmen. Det var vildt forvirrende og ikke til at finde rundt i.


Vi var en flok unger der gik ind på en Pizza restaurant. Men man kunne få meget andet end bare pizza. Efter at have spist gik vi tilbage til museet, for der skulle vi mødes. Så gik vi gennem parken igen. Derefter fik vi fri.

American Museum of National History

Vi startede dagen ud med at opleve American Museum of National History, jeg havde virkelig glædet mig til at se museet, for det er det museum, der er optaget fra i Nat På Museet. Da jeg kom ind lignede det slet ikke museet fra filmen, museet var meget større, og der var mange flere udstillinger på museet. Jeg synes det var sjovt at gå rundt og se på alle de figurer, som man havde set på film. Vi fik rigtig lang tid til at se alle steder på museet, men de fleste var ude efter ca. 2 timer. Efter vi havde spist, tog vi Strawberry Fields som ligger i Central Park. Det er der hvor bla. John Lennon's minde sten ligger. Det var virkelig flot, og man kunne se folk havde stor respekt for det. Efter blev vi sluppet fri og Ida, Sara og jeg tog til Nike store for at købe det sidste, og efter det tog vi til Times Square for også at kigge lidt butikker og spise.

- Nanna

Newyorknewyorknewyork

Tiden flyver afsted og jeg føler allerede at jeg har set hele New York. I starten føltes det mærkeligt at være her og man var bange for alt og et hvert menneske. Men nu er man nærmest blevet en af dem. En rigtig New yorker. Det kan ihvertfald mærkes i benene. Det er helt utroligt hvor mange skridt man går hver dag for at komme nogle steder. Selvfølgelig er der taxaer over det hele, men hver ting ligger altid lige rundt om hjørnet.

Idag var vi ude på en gå tur, men startede dagen med at tage metroen til Central Park, hvor vi gik hen til Strawberry fields. Det er et sted i parken, som er dedikeret til musikeren John Lennon. Det mest kendte punkt i Strawberry Fields er ved et mosaikstykke, hvor der står Imagine. Imagine er et fredsymbol, som også er dedikeret til John Lennon.

Senere tog vi til American Museum Of Natural History, hvilket hænger sammen med den film, vi har set, inden vi tog til New York, Nat på museet. Jeg havde glædet mig til at finde alle figurerne fra filmen aben Dexter, Statuen Dum-Dum og den tidligere præsident Theodore Roosevelt. Der var vi ca. i 5 timer og blev derefter sluppet fri ved MET museet.

Pigerne og jeg tog på en hyggelig restaurant og fik endelig noget godt mad, i stedet for det fastfood hele tiden.
- Sara Hundstrup

New York - fra en historisk vinkel.

New York, som at være med i en film.

Morgenmaden er spist og tøjet er taget på. 08:30 nede ved Subway, skulle alle mødes. vi var alle klar på en lang dag med en masse gåture. første stop var ved det berømte Strawberry Fields som ligger i Central Park. Vi fik et lille kig på Imagine, hvor den store sanger John Lennon blev skudt. At gå i Central Park føles virkelig underligt. Alt bilstøj bliver lukket ude af de træer der ligger ud mod vejen, men alligevel er Central park er lidt skuffende i forhold til vores forventninger. Jeg havde forestillet mig en park med store græsarealer og diverse aktiviteter. Men parken er lukket, så man går på små stier, hvor der er hegn omkring græsset osv. det er meget lukket og svært at slappe af i. Den del af parken vi besøgte forleden var lidt mere efter vores forventninger, her var stille og roligt, mange mennesker, is-kiosker og græsarealer med en tilhørende sø.

Vi besøgte idag Amarican Museum of Natural History. Vi havde alle et særligt kendskab til museet fordi vi sammen har set filmene "Nat på Museet 1 og 2". Vi gik målrettet efter Dum Dum, T-rex og aben fra Nat på Museet, fordi vi kendte de ting. Det kendskab vi havde om museet gennem filmen gjorde at besøget virkelig interesserede os. Vi gik flere timer rundt, og tog billeder og så de forskellige udstillinger.

Efter dette fulgtes vi igen gennem New Yorks gader hen til stedet hvor vi skal mødes i morgen tidlig.

Vi spiste frokost på en restaurant med forskellige burgere og pomfritter, det var hyggeligt og maden var rigtig god. Vi havde en hyggelig dag, med en masse nye og gode oplevelser.

Ida Blomgreen og Mathias Rasmussen.

John Lennons minde og The National Museum of American History

Dagen startede med at vi mødes ved Subwayen klokken 09:30.

Derefter tog vi metroen til 72. street hvor vi skulle se Strawberry Fields. I d Strawberry Fields skulle vi især ligge mærke til det som bliver kaldt Imagine. Imagine er en stor mosaik cirkel hvor der - sjovt nok - står Imagine i midten af.

Imagine er lavet til minde om musikkeren John Lennon som blev skudt og dræbt lige over på den anden side af gaden i forhold til parken.

Derefter skulle vi på American Museum of Natural History, hvor vi fik til opgave at finde 5 ting som næsten alle er med i filmene "Nat på museet" og "Nat på museet 2". Det vi skulle finde var Dum Dum, T-rex,, The white tailed deer, aben Dexter og Theodor Roosevelt.

Vi fandt kun 3 ud af 5. The white tailed deer overså vi mens statuen af Theodor Roosevelt slet ikke var på museet, det fortalte en af vagterne mig.

Jeg synes at museet var spænderne og interresant, men det hyggelige element forsvandt i det ville skulle gå i vores såkaldte frugtgrupper.

Til sidst gik vi tilbage igennem Central Park hvor vi gik til M.E.T hvor vi fik til opgave at til i morgen når vi mødes ved M.E.T skal vi have taget et billede af hver enkelt ved Guggenheim museet.

Herefter fik vi fri.

En udmærket dag, dog blev den lidt ødelagt af de frugtgrupper.

- Kim Ellegård Lauridsen


En dag med kendte ansigter :)

Den stod på rå hygge på American Museum of Natural History. Vi skulle lige et smut forbi Central Park, hvor vi målrettet gik hen til Strawberry Fields for at se mindes mærket for John Lennon. På mærket stod der Imagine som var hans mest berømte sang. Grunden til at mærket er placeret lige præcis, er fordi det var her, han blev skudt helt tilbage i 70erne. Stedet var meget hektisk, da der var flere mennesker end vi havde forventet, men det viser samtidig hvor specielt stedet er. Det rørte os ikke rigtigt, da han havde været død længe inden vi blev født.Derefter stod den på American Museum of Natural History. Forventningerne var helt i top, og vi var alle klar til at finde de forskellige ting, som vi alle havde oplevet i filmene ”Nat på museet 1 & 2”. Det startede med en lille skuffelse, da det ikke var T-Rex som tog i mod os som den gør i filmen. Alle klassens iPhone ejere fik hentet Museets applikation som gjorde det let for os, at guide os rundt efter de mange spændende ting. Vi fik hurtigt delt os ind i vores frugtgrupper som vi skulle gå i derinde. Det var som om man gik rundt i en udstoppet zoologisk have, enorme elefanter, løver, hvaler og en masse fugle. Der var en hel del forhistoriske udstillinger derinde, som var rigtig spændende at se på. Turens klare højdepunkter, var figuren fra Påskeøerne som i filmen er kaldet – DumDum og T-Rex som var helt som forventet, udover at den stod et helt andet sted. Desværre var der ikke mulighed for at Theodore Roosevelt, fordi det var under rekonstruktion. Ellers var det rigtig fedt at gå rundt på det samme museum som man havde et i filmen, gjorde besøget endnu federe, specielt når man kunne huske rigtig mange af de figurer som medvirkede i filmen. Dagen blev afsluttet på Times Square og denne dag var det ikke The Naked Cowboy, men The Naked Cowgirl som optrådte på det blikkende sted.

Mikkel & Daniel

Strawberry fields og american museum of natural history

Dagen i dag bød på flere spændende oplevelser. Vi skulle se Strawberry Fields og American Museum of Natural History. Vi startede dagen med Strawberry Fields. En kort tur igennem en lille del af parken. Hvor vi så “Imagine”, en cirkel hvor der står imagine i midten. Det var også ,der hvor John Lennon blev dræbt, eller tæt ved.

Videre over til American Museum of Natural History. Vi fik til opgave at finde 5 ting: T-rex, Dum Dum, Theodor Roosevelt, The white tailed deer og aben Dexter. Som også er kendt fra film ” Nat på museet”. Vi fandt hurtigt T-Rex, Dum Dum og Dexter. Theodor Roosevelt var slet ikke på museet, da Hollywood bragte mange ting til filmen. The white tailed deer tog tid at finde, men til sidst fandt vi den. En lille hjort, som man nemt kunne overse.

Jeg havde nok troet, at museet var helt som på filmen. Nok ret dumt, meeeen stort var det og vi kunne nemt få tiden til at gå.

Vi ville prøve at spise på Hard Rock Café igen, da vi ikke kom til det i går. Vi bestilte tid og der gik ikke mere end 35 minutter, før vi fik vores bord. Endelig kunne vi nyde en ”Legendary Burger” fra Hard Rock Café. Dejlig afslutning på dagen.

Den 8. april 2011

Alarmen, på mobilen, ringede klokken 08:30. En time efter stod vi alle klar foran vores mødested - Subway. Brian og Gitte gav os straks en samarbejdsopgave: finde det spor, og den metro vi skulle med, for at komme til Central Park West (bunden af Central Park), nogle gik straks i gang med at finde ud af det på iPod og iPhone og kort, mens andre håbede på at de andre fandt ud af det. Men vi kom ned på det rigtige spor og fik taget den rigtige metro. Da Gitte igen havde været tidligt oppe, og se vejrudsigten, startede vi med at tage en lille gåtur i Central Park og se Strawberry Fields. Vi gik videre hen til John Lennon's mindested - Imagine. Jeg havde forestillet mig at ordet; Imagine, var større. Så en lille skuffelse, men det var spændende at se og lige få historien bag. Vi tog en stille og smuk tur, hen ad Eight Street og stoppede ved National Museeum of American History. Vi så en film, inden vi tog afsted; Nat På Museet. Det er det museeum hvor vi skulle finde, alle de 'kendte' figurer og skeletter såsom: Dum Dum (Easter Island Head), T Rex (Den levende dinosurer), Dexter (Den abe der driller Larry (hovedpersonen)), Theodor Rosevelt (manden på hesten) og til sidst skulle vi finde en lille hjort kaldet The White Tailed Deer. Det tog ikke så lang tid, som vi troede. Vi gik rundt på museet i cirka halvanden time vil jeg tro, hvorefter vi havde fundet alle de ting vi skulle. Men det var sjovt og stort. Vi mødtes alle udenfor, efter cirka fire timer. Til sidst gik vi en runde inde i Central Park og fik de sidste informationer til i morgen. Jeg synes de sidste par dage har været rigtig lange, og det gør det svært at være ligeså koncentreret omkring de nye ting vi skal se. Men sådan tror jeg næsten alle har det. Det bliver godt at komme hjem, men indtil videre har det været en super fantastisk god tur. Alt hvad vi har oplevet har været uforglemmeligt. Krestine Petersen

"Dag på Museet"

Duften af en ny morgen, og endelig en hvor jeg ikke kunne føle at min hals forsøgte at slå mig ihjel. Frisk for første gang i New York og endelig kunne jeg glad og med et smil på læben smutte ned efter morgenmad og endnu en kop varm kakao. Turen gik med metro til Central Park, hvor vi kunne spadsere ind i den gigantiske park som på en eller anden måde formår at lukke af for alt hvad storbyen har at byde på af larme og andre høje lyde. Stille og rolig park, som vi kunne gå 100 meter ind i og så kunne vi øjne vores første mål, Strawberry Fields. Inde i Strawberry Fields kunne vi se mindesmærket for John Lennon, som var blevet skudt i bygningen overfor parken. Dette mindesmærke er blevet sat op af John Lennons kone Yoko Ono. "Imagine", som også var titlen på en af Johns sange, er titlen for hans mindesmærke. Vi gik videre ud på den anden side af parken og ikke langt oppe af Avenuen lå så vores næste mål, American Museum of Natural History. Vi fik besked på at indenfor var der 5 figurer, som det var et must at fotografere, næsten alle kunne de relatere til filmen "Nat på Museet 1" & "Nat på Museet 2". Figurerne var Theodore Roosevelt, DumDum, T-rex, aben Dexter og "White tailed deer". Alle undtagen Theodore Roosevelt kunne findes, eftersom Theodore var i en sektion, som var under ombygning. Fritid, hvor der blev spist burger og sukkerfri cola, på en ok restaurant i vores frugtgrupper. Efter det shoppede Michael P og jeg iPods i Apple Store, og derefter gik Mikkel, Michael P og jeg tilbage på musset og nød den gigantiske hval i loftet, som på mange måder var imponerende både i størrelsen og på den måde den lignede en levende hval. Måske er det ikke helt falskt det i den film?(: Vi fik fri og Mathias, Henrik Graae, Mikkel og jeg tog taxa til Times Square, hvor Mikkel og jeg købte fremragende billeder, som blev malet af en mand som ved hjælp af tallerkener, kopper, spraymaling og en skraber tingest fik malet et fremragende maleri til os begge. Vi forsøgte ihærdigt at praje en taxa, men efter flere mislykkede forsøg, og en masse selleri, broccoli og andre grøntsager til at dække for en smule grimmere ord, måtte vi gå 12 gader og én enkelt Avenue, for at kunne ligge os på sengen på Chelsea Star hotel og skrive blog og spille lidt på de nykøbte iPods. Nu bliver natten nok ikke så hård eftersom dagen imorgen er fri til klokken 14, så den står nok på lidt morgenshopping, og et museumsbesøg klokken 14.00.

Rasmus Andersen :)

American Museum of National History

Vi mødtes halv 10 foran hotellet, hvorfra vi gik til metroen og tog den til Upper Manhattan, omkring Central Park. Dagen skulle stå på American Museum of National History, men inden det, gik vi lige en tur igennem Strawberry Fields og så Imagine.

Vi havde lidt svært ved at finde Strawberry Fields, fordi der ikke rigtig var noget der tydede på, at det var noget specielt græsareal. Vi fandt den dog, ved hjælp fra et skilt, men der var ikke noget specielt over det. Det kom der først, da vi kom lidt længere op og fandt Imagine. Det var sjovt at se mosaikken, som vi havde læst om, og set mange gange der hjemme.

Så stod den på museum, hvor vi fik til opgave at finde 5 forskellige udstillinger, som vi havde set på film før. T-Rex (dinosauren), Theodor Roosevelt, Dum Dum (Stenen fra Påskeøen), Dexter (Aben fra Nat på Museet) og The White Tailed Deer, et random rensdyr. Alle de forskellige ting blev fundet uden megen besvær, dog snød den kære lille Dexter os lidt, da han ikke var i det bur, som set i komedie filmen.

Efter museet gik vi en lille tur igennem Central Park, og fik derefter frie tøjler ved M.E.T museet. Der gik megen tid med at finde en måde at komme til Times Square, vi endte dog med en propfyldt metro, sammen med en stang-barcardi herre, der syntes han var knald dygtig til at synge.

Times Square var, som altid, meget befærdet. Det lykkedes os med lidt held og snilde at få et bord på Hard Rock Cafe. Maden var fabelagtig, og gratis genopfyldning af Cola, burde virkelig komme til Danmark. Der blev betalt, og taxaturen hjem tog for en gangs skyld ikke lang tid at finde.

Alt i alt en god dag, der nu bliver afsluttet med Ben & Jerrys på værelset.

- Mads & Casper

En dag med de kendte

New York City

Dag 7

Dagen idag skulle stå i museets tegn. American Museum Of National History skulle besøges. De fleste glædede sig til besøget, da vi havde set filmen "Nat på museet" som foregår på det enorme museum. Vi glædede os til at finde de kendte personer og skabninger i filmen.

Men inden museet gik vi over til Strawberry Fields, som er stedet der er dedikeret til musikeren John Lennon, som blev skudt på åben gade i 1980. Selvom det er 30 år siden, gik der alligevel et sus igennem kroppen, tanken om at datidens verdensstjerne blev skudt lige der, hvor vi stod gav et sus. Vi så det meget kendte mosaikkunst som også er dedikeret til John Lennon, på mosaikstykket står der "Imagine" som er et freds-symbol.

Dog skuffede museet lidt, udefra var det virkelig flot og enormt, men indeni var det ikke som jeg havde drømt om. Man kunne sagtens bruge 1-2 timer, men ikke meget længere. Selve bygningen var virkelig imponerende alle malerierne, og de kæmpe store rum er virkelig fascinerende. Efter vi havde taget billeder af de 5 følgende ting Theodore Roosevelt, Dum-dum, aben Dexter, White tailed deer og T-rex gik vi ud for at spise frokost.

Derefter samledes vi igen for at gå igennem Central Park og videre til MET museet. Her blev vi sluppet fri, og fik til opgave at finde Guggenheim at bevise, at vi havde været der med et billede. Det fik vi klaret med det samme, og tog en tur hen til New Yorks måske mest fantastiske sted, Times Square. Her blev vi enige om at fyre nogle af de sidste dollars af, så vi gik på Hard Rock Cafe som helt klart var pengene værd ;)

Michael Knudsen

American Museum of Natural History

Vi mødtes i dag klokken 9.30 i dag, efter vi fik lov til at sove længe efter en irritabel dag i går. Vi tog metroen Blå C Uptown til 72nd Street, som ligger ud for Strawberry Fields, Central Park, hvori 'Imagine' ligger, som vi fik taget billeder af. 'Imagine' er et mindesmærke for John Lennon (Beatles), som blev skudt få meter der fra. Så gik vi mod American Museum of Natural History. Det lignede overhovedet ikke noget fra filmen. T-Rex var ikke i indgangen, og det var Roosevelt heller ikke. Dexter var ikke i en lille jungle. Det var ikke det jeg havde forventet. Vi mødtes igen uden for museet igen klokken 16.00 og gik igennem Central Park og fik af vide hvor vi skal mødes imorgen klokken 14.00. Vi skal mødes ved The Met. Jeg har rigtig mange penge i overskud, så jeg håber på at kunne bruge dem imorgen...

Simone

torsdag den 7. april 2011

Så blev det tid til Frihedsgudinden

Dagen i dag startede noget anderledes end de andre. Vi skulle sørge for at være ved Castle Clinton i Battery Park klokken 08:30. Herefter var det tid til afgang med en færge ud til Liberty Island og Ellys Island, men før man overhovedet kan komme med færgen skal man igennem samme sikkerhedskontrol som i en lufthavn, dvs. at man skal igennem en metaldetektor og de ting man gerne vil medbringe skal igennem røntgen. Det er tydeligt at man er bange for at 11. september 2001 angrebet skal gentage sig.

Da vi ankom til Liberty Island så vi hurtigt på statuen, fik taget et gruppefoto og så var det ellers videre mod Ellys Island. Ellys Island er næsten et stort museum. Tager man sig tid til at gå rundt og kigge på det hele på museet er det faktisk helt interessant. Museet viser hvordan forholdene var for immigranter da museet fungerede som sluse til USA. Det lykkedes os efter lidt søgen, at finde de billeder af Jacob A Riis, som Lotte hjemmefra havde sagt vi skulle finde.

Derefter tog vi tilbage til Manhattan og gik en tur langs Broadway. På Broadway kom vi forbi en stor bronze tyr som har været med i en film, som jeg ikke kender. Vi slog derefter et hurtigt smut forbi Trinity Church og Wall Street. Derefter tog vi ud og så South Street Seaport, hvor der i dag ligger et kæmpe indkøbscenter på flere etager, der fik jeg købt nogle souvenirs og min gruppe valgte derefter at tage hjem til hotellet.

I immigranternes fodspor :)

Dagen startede med en lille udfordring, da lærerne havde sagt, vi skulle mødes ved South Ferry, så nu kunne vi ikke bare følge efter, nu var vi virkelig på en prøve, men som altid løste 10. klasse det perfekt og alle nåede det til tiden. Derefter stod den på ventetid for at komme til Liberty Island, men det var helt klart det hele værd. Frihedsgudinden var virkelig flot, men desværre kom vi ikke op og nyde udsigten. Efter en kort tur rundt omkring, så tog vi videre til Ellis Island, hvor vi tog på museum. Det var rigtig spændende, og man kunne nemt bruge en hel dag derinde. Vi så en dokumentar, hvor man fik en følelse af, hvor glade folk var for at rejse til USA, og nogen ville aldrig tage tilbage, der var en som udtrykte sig stærkt, ved at fortælle, han ville hellere hoppe i havet end at tage tilbage til Rusland. Samtidig fik man en følelse af, hvor elendigt de folk havde det. Der var en mand, som var blevet godkendt, men da de skulle skrive ham ned, sagde han, at han hed Licht, hvorefter manden spurgte, hvordan man stavede det? Det vidste Licht ikke, så manden stavede bare hans navn, som han troede, og så blev han faktisk døbt Licht. Efter filmen fandt vi Jakob A. Riis billeder, som satte krone på vores Jacob A Riis projekt, her i NYC.

Tilbage på Manhattan, stod vi overfor en mægtig tyr ved Wall Street – Charging Bull som var et imponerende syn, som blev skudt ned af de blitzende kameraer som de mange mennesker rundt om havde gjort klart. Endelig var det tid til at se New Yorks børs – New York Stock Exchange, hvor der handels med enorme pengesumme, hver evig eneste dag, oveni købet var det en helt unik bygning som gjorde det hele endnu bedre. Sidste stop på dagens rute var med Pier 17 som var den travleste havn efter Anden Verdenskrig, i dag er den dog lavet en shoppers paradis, hvor der er butikker for enhver smag.Så var det også tid til at få oplevet Times Square, som var overdynget med en masse HD-skærme og gigantiske butikker, specielt Toys’ᴙ’us og Disney Store. En negativ ting skulle være alle de mange mennesker der hele tiden er på gaden. Ham ”The Naked Cowboy” må tjene en masse penge, for damerne er jo vilde med ham.

Mikkel & Daniel

rundtur i new york

Dagen starede ekstre tideligt idag,vi skulle se den meget kendte fridhedsgudinde. som er designet af samme person som har designet eiffeltårnet, i Paris. Der er normalt meget lang kø, sådet er vigtigt at være lidt tidligere på den, hvis man gerne vil havde noget ud af resten af dagen. Sikkerheds kontrollen var meget omfattende, men allerede efter kort tid sejlede vi ud til den forunderlige statue. Liberty irland, var meget flot, og ikke mindst meget ved lige holdt. Hurtigt gik turen vidrer af sted til Elis irland, hvor alle imigranterne kom hen til, for at forfølge the armerican dream. Inde på øen så vi en film, og blandt andet nogen billeder taget af Jacob A. Riis. På grund af dagen i går var meget lang, var vi alle meget trætte og udkørt så vi gik hen til pier 17, som er en gammel havne plads, hvor der nu er et inkøbscenter hvor vi besluttede os, at stopppe tideligt for at være mere oplagt til i morgen. af Henrik Graae

Den 7. april 2011 - Ude godt, men hjemme bedst

Endnu en dag er gået, det går lidt for langsomt synes jeg. Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme hjem, jeg savner min familie.
Planen ville at vi i dag skulle sejle ud til Ellis Island. Det er den ø, hvor emigranterne i sin tid skulle igennem, for at komme til USA. Jeg troede slet ikke det så sådan ud, eftersom vi har læst om stedet i vores bog, Jacob A Riss - Den Ideelle Amerikaner. Jeg havde troet at det var ét stort rum, hvor der så var tre døre - en hvor man fik lov til at komme til Amerika, en hvor man skulle tjekkes en ekstra gang og til sidst en hvor man røg lige tilbage til "helvede", altså hjem igen.
Men sådan var det slet ikke. Det var på tre etager, med store fine lokaler. Man kunne godt se at det var gammelt, men det var rigtig stort og flot istandsat.
Vi sejlede videre hen til Frihedsgudinden. Godt nok vidste jeg den var stor, men så stor. Det gjorde ikke et videre indtryk på mig, da jeg nu har vænnet mig til alle de høje bygninger i N.Y.. Men nu kan jeg da sige, jeg har set Frihedsgudinden Magda :-)
Da vi blev helt færdige med at sejle, gik vi hen til Trinity Church. Det er en gammel kirke, men flot, som faktisk er 3 kirker; den er blevet brændt ned en gang, revet ned en gang, da den blev slidt af sne og så er der er den, der står der i dag. Det er en af de få bygninger, tæt på Ground Zero, som overlevede d. 11./09-2001.
På vej til Wall Street, gik vi på en gade hvor der var lagt granit med indgraverede informationer om betydningsfulde mennesker. Vi kom til Wall Street og det er store, høje bygninger og en masse dyre biler. Rigtig mange indflydelsesrige bygninger, med banker og Stock Exchange.
Nu er jeg træt, så jeg vil lukke mine øjne og drømme, at jeg ligger i min egen seng, hjemme hos min familie.

Krestine Petersen

Frihedgudinden og Times Square

Version:1.0 StartHTML:0000000168 EndHTML:0000003068 StartFragment:0000000468 EndFragment:0000003051

Nu var dagen kommet. Dagen hvor vi skulle se Frihedsgudinden. Sejlturen derud var kort, men dog ret ubehagelig. Det gyngede en del, men turen var så kort, at det ikke gjorde noget. På lang afstand ser hun ikke særlig høj ud, måske fordi vi har vænnet os til at se på store bygninger hele tiden. Da vi så kom tættere på hende, fandt vi ud af, at hun var større, end vi lige gik og troede. Der fik jeg følelsen af, at nu var jeg for alvor kommet til New York. Vi fik taget nogle billeder af hende, og så var der ikke mere i det. Nu kan jeg sige, jeg har været der.
Efter Frihedsgudinden, skulle vi videre ud til Ellis Island. Som var der, hvor immigranterne kom hen, før de kom ind i New York. Der var 3 ”døre”som de kom ud af. Enten var de gode nok, ellers blev de sendt hjem igen eller 3. ”dør”, hvis de var syge og skulle tjekkes nærmere.

Efter 3 sejlture stod den på Wall street. Hvor vi skulle se Charging Bull, og røre den on it´s private parts. Trinity Church, skulle også besøges, men kun udefra. Vi så også New York Stock Exchange. Det er økonomisk set verdens største.

Som afslutning så vi Trump Bulding.

Vi gik videre, indtil vi nåede ”Pier 17” ,hvor vi fik lov at gå selv. Jeg valgte at tage med nogle drenge hen på Times Square. Der fik jeg igen følelsen af, at jeg nu var i New York. Et helt fantastisk sted. Med en masse mennesker og nogle ordentlige butikker. Vi fik også set ”The Naked Cowboy”. Som er hvad der står, en ”næsten” nøgen cowboy. Jeg ved endelig ikke, hvad han laver, men han er kendt! M&M's World blev der også tid til at kigge i. At blande sine egen M&M's er sjovere end det lyder. Nu hvor vi taler om at være barn, besøgte vi også ToysRus. 4 etager med legetøj! Det var så stort, at der var plads til et pariser hjul inde i butikken! Når man træder ind af døren, og ser alt det chokolade, kommer det lille barn op i en. Vi besluttede at spise på Hard Rock Café, men der var fyldt op, og vi måtte derfor vente til der var et bord fri. Vi fik en seddel, hvor der stod, at vi skulle komme tilbage en time til halvanden. Det gjorde vi, hvorefter vi fik et nyt papir i hånden, hvor der stod der ville gå 20 minutter mere. Vi ventede 15 minutter, og så gik vi. Vi var i tidsnød. Det endte med en sandwich (igen).

Sebastian Svendsen

New York, ude i det blå.

New York på dybt vand.

Dagen startede med en stor udfordring, vi skulle selv finde frem til dagens første turistattraktion som var Clinton Castle. Vi måtte selv finde en måde og komme derned, og det skulle ske inden klokken var 08.30, hvor vi også skulle have indtaget morgenmad og være klar til en masse nye oplevelser. Alle nåede frem til tiden, så det var rigtig fedt, og opgaven var klaret til A+.

Vi måtte stå i en lang kø for at komme gennem slottet, men også for at komme ombord på færgen der skulle sejle os til The Statue of Liberty. Vi måtte igen igennem en masse kontrol for at komme ombord, vi kom alle igennem - og gik ombord på den meget vuggende færge. Der var fyldt på færgen, og vi sejlede afsted ud på det blå vand med kursen mod Frihedsgudinden.
The Statue Of Liberty - var en stor og meget flot statue, som stadig står der fra dengang New York fik den i freds gave. Der var mange besøgende, og øen var stor nok til at alle kunne få taget det perfekte billede af den smukke dame. Vi gik en runde på øen og tog så en anden båd videre til Ellis Ireland, hvor der var et kæmpe museum, der fortalte om en stor del af historien omkring hvordan folk rimmigrede til USA i samtiden og staternes udvikling. Vi så en film, og gik rundt og så på de mange meget tankevækkende billeder. Der var også billeder taget af Jacob A. Riis, det var fedt, fordi vi har fået så meget kendskab til ham og hans inspirerende liv.

Vi besøgte også Pier 17 og på vejen dernede gik vi langs Wall Street, det var en flot gade med mange store og fantastisk smukke bygninger. Mange af bygningerne var store banker, og derfor var sikkerheden omkring området rigtig god, faktisk en smule overdrevet, men smart nok.
Vi har idag gået mange bloks, og det var en rigtig god tur, selvom flere af os var meget trætte og medtaget af den indtil videre meget motion.

Gitte og Brian valgte at give os fri ved klokken 15.00 fordi folk var så trætte og uoplagte, så vi kunne opleve New York på egen hånd, og måske få endnu mere ud af det imorgen.
Så fik vi ellers shoppet igennem på Pier 17 og Broadway, det var mega fedt!

Peace, Love and Harmony - Ida Blomgreen and Sofie Pedersen.

Monomenter med stil - New York City

Hjernen var 100% klar til en udfordrende morgen. Der skulle selv sørges for at komme frem til dagens første seværdighed. Clinton Castle ved South Ferry kl. 08:30 præcis var lærernes forventning. Det skulle selvfølgelig holdes, så vi kunne få lærerenes tillid. Liberty Island, hvor den berømte statue Frihedsgudinden står, var første mål. Færgeturen stod på cirka 20 min. med udsigt til statuen. Der skulle tages billeder som et bevis på, at man har set statuen og så selvfølgelig til lidt blær blandt vennerne hjemme i Danmark. Efter en gåtur på øen tog vi næste færge mod Ellis Island. Ellis Island er øen, hvor alle immigranterne stod af fra deres lange rejse mod USA. Et stort museum var bygget, så alle som interesserede sig for immigration og dem, som måske havde familiemedlemmer fra den tid, kunne få en masse viden. Efter en rejse ind i immigrationstiden, fortsatte turen mod Wallstreet, hvor det store Stock Exchange ligger. Stock Exchange er det samme som Børsen i Danmark. Humøret var helt i top, og vi sang og fortalte vittigheder til hinanden, mens vi bevægede os stille og roligt ned af Wall Street mod havnen. Pier 17 var sidste stop på turen idag. I gamle dage var denne pier den travleste i New York. Det var der, hvor alle både holdte til. Den er dog lavet om til et stort shopping center, mest dedikeret til turisterne. Alt i alt en fornuftig dag med masser af billeder til minderne, når man bliver ældre.

Mathias Leander Rasmussen

En våd opleves

Vi var en flok unger, der stod op klokken 6.45. Fordi idag skulle vi selv finde ud af, hvordan vi kunne ned til enden af Manhatten. Vi samledes og gik ned for at købe lidt at spise. Men det blev ikke til meget, fordi det var meget dyrt. Efter det gik vi et par blog for at komme hen til undergrundsbanen. Vi kørte ca. en halv time. Vi endte nede ved Clinton Park. Men vi var der noget tid, før vi skulle mødes. Fordi det var så koldt, gik vi ind på en Starbucks og fik en kop varm kakao. Da tiden var ved at være inde gik vi ind i parken og fandt Gitte og Brian og snakkede. Vi stod i kø en halv times tid. Derefter skulle vi gennem en masse sikkerhedskontrol. Så kom vi endelig ombord. Sejlede ud til Statue of Liberty. Fra øen kunne man se rigtig meget af Manhatten, selvom der var meget overskyet og tåget. Men vi fik nogle gode billeder, og vi hyggede os. Efter noget tid sejlede vi videre over til Liberty Island, der så vi ikke så meget. Vi brugte ikke meget tid derovre.

Vi så en film inde i Immigration Museums teater. Så tog vi tilbage til fastlandet. Derefter fik vi lidt fri til at spise lidt frokost. Gik vi en tur på Wallstreet, for at se den store Bank Of New York .

Så, så vi også en masse barrikader mod terrorisme.

Efter vi var gået fra Wallstreet, gik vi ned for at se Pier 17.
Da vi var kommet den hen til Pier 17, fik vi en besked, om hvad vi skulle resten af dagen.

Vi fik at vide, at man kunne gå ind og se inde i Pier 17, for der var en masse butikker. Men man kunne også bare tage ind til byen eller noget andet.


Aftensmaden blev indtaget på Wendy´s – amerikansk kultur så det basker, fast food mad uden næring.


Roger and over Rune og Michael P

Liberty & Ellis Island og en meget træt dag

I dag startede dagen lidt anderledes. Vi skulle mødes ved Castle Clinton klokken 8.30. Vi var nogle der var tidlig på den (undertegnende) for at være sikker på at nå det, så jeg var oppe klokken 6.30. Da klokken endelig slog 8.30 endte vi i en total lang kø på vej ud mod båden til Liberty Island, hvor Frihedsgudinden står på. Før vi kunne komme på båden skulle vi igennem et Security check, ligesom i lufthavnen. Sejlturen tog ikke særlig lang tid, og da vi kom til øen var det sindssygt koldt. Vi fik taget et gruppebillede og bevægede os hurtigt mod Ellis Island. Det var dejlig varmt derinde og vi fik brugt ca. 1½ time derinde. Jeg har fået taget rigtig mange billeder. Vi fandt nogle få billeder af Jacob A. Riis, som vi har arbejdet med på klassen. Da vi var på Manhattan igen gik vi på Broadway og fandt Tyren, Charging Bull, som har været med i filmen Troldmandens lærling. Jeg ledte efter Broadway nr. 44 men desværre var den der ikke. Det gik fra 42 til 50. Vi fik set Trinity Church, Wall Street og South Street Seaport. Da vi stod i South Street Seaport fik vi fri. Jeg har fået købt lidt souvenirs og nogle øreringe. Lige nu er jeg træt og vil meget gerne i seng.

Simone

Oplevelser på dybt vand

Gitte Q og Brian satte os på en prøve tidligt i morges, da vi selv skulle mødes kl 08.30 på Castle Clinton og selv skulle sørge for transport der til, samt have spist morgenmad inden. Der fra stod vi på et stort gyngende skib. I New York er der meget sikkerheds tjek og derfor skal man gennem metal detekter utallige gange, blandt andet inden sejlturen til Liberty Island. Idag var Sara så uheldig at den bippede ved hende og derfor skulle dobbelt tjekkes. Heldigvis viste den at hun ikke havde noget hun ikke måtte have (pyyyha) , så hun blev sluppet fri. Så kom vi til den stormfulde ø, hvor det blæste så meget at vi var bange for at Friheds gudinden som er placeret der ville vælte. Frihedsgudinden var meget smuk og hendes hår sad utrolig godt i al' den blæse vejr, men vi havde troet hun var større. Efter vi havde set hende, tog vi videre med skibet til Ellis Island hvor immigranter har immigreret til. Blandt andet i den tid Jacob A. Riis levede, ham som vi har arbejdet meget med. Vi var inde på et museum og fandt nogle billeder som Jacob A. Riis dengang tog af New York's slumkvarter.
Så vendte båden igen til New York City og vi drog ud på en gå tur. Vi fik set blandt andet Wall Street, på vej derop. gik vi på en gade, hvor mange kendtes navne er trykket ned i asfalten og bagefter Trinity Church. Så vandrede vi videre til et shoppings center nede ved havnen, Pier 17, og havde hele dagen på egen hånd derfra. Vi har været i "3 lande" her i eftermiddag. Vi startede i New York, derefter passerede vi China Town og endte med at spise på Little Italy og fordi det var så hårdt at gå i så mange lande blev vi nød til at købe noget nyt duftevand.
På vores rejse gennem 3 lande i eftermiddags, fandt ud af hvor lidt stedsans New yorkere har, da vi spurgte dem om vej mange gange og ingen af dem anede hvor det lagde. Men heldigvis er der nok af mennesker at spørge om vej og de alle er hjælpsomme og søde.

-Sara Hundstrup & Nanna Bendorff

Wall Street, Frihedsgudinden og Times Square

Torsdagen startede med en hurtig gang morgenmad, fordi vi skulle skynde os ned til Clinton Castle. Dagen inden havde vi fået til opgave selv at finde derned, og derfor fandt vi selv ud af metroturen og billetkøb.

Der var rimelig lang kø ved Clinton Castle, som er der vi købte billetterne til Liberty Island, men vi kom alligevel med første færge. Inden vi kom helt ombord, skulle vi dog lige tjekkes som i lufthavnen, fordi de selvfølgelig går meget op i sikkerheden på sådan et sted. Selvom det var halvkoldt og blæste, var det stadig et utrolig flot og spændende syn at se den store Frihedsgudinde. Vi fik da også taget en masse billeder og kigget godt på hende samt alle detaljerne rundt om den kære Mauda, inden vi tog færgen videre til Ellis Island.

Ellis Island er den ø, hvor immigranter i sin tid skulle indskrives. Her kom alle indvandrer, der ville ind i USA, ind og fik tjekket forskellige ting, som helbred, papirer og andet. Senere, hvis de kom igennem kontrollen, fik de så adgang til USA. Det var også her Jacob A. Riis kom igennem, da han i sin tid immigrerede til Amerika. Det var lidt underligt at tænke på, at over 12.000.000 mennesker havde været igennem bygningens største rum. Registry Room blev det kaldt. Ud over at se det store slidte rum var der mange mindre rum med udstillinger, deriblandt billeder fra vores helt egen ripenser Jacob A. Riis. Blandt billederne var der også en detaljeret beskrivelse af, hvordan hele centeret havde fungeret dengang, og så kunne man for §5 tjekke om nogen i éns familie havde immigreret til USA dengang.

Efter sejlturen tilbage til fastlandet tog vi ned af Wall Street. Der så vi en kæmpe skulptur kaldet Charging Bull, den ligner naturligvis en tyr og repræsenterer styrken og kraften i Amerikas økonomi. Den er også et symbol på det financielle distrikt i New York, og derfor kommer der også dagligt mange turister til for at tage billeder og se den.

Derefter så vi New York Stock Exchange eller bedst kendt som Børsen i New York. Der bliver årligt solgt og købt for over 8,5 billioner US Dollars der, så man kan godt sige, at stedet er et enormt vigtigt handelssted. Børsen i New York's listede firmaer har til sammen en værdi på 13,39 billioner dollars og i gennemsnit for 153 milliarder dollars nye hænder hver dag. Disse facts gør også New York Stock Exchange til den største i verden.
Trinity Church og Trump Building blev også set, og den høje bygning ejet af Donald Trump var selleri flot med sine mange guldbelagte detaljer.

Gåturen sluttede ved Pier 17, hvor vi blev sluppet fri. Vi tog til Times Square, og for første gang imens vi har været i New York, fik vi virkelig et kulturchok. Fladskærms TV'et overalt, tonsvis af mennesker og larm overalt. Lige som man har hørt om New York! M&Ms World var et slaraffenland, selv for os store drenge, der ellers normalt ikke vil indrømme det.
Vi var også i den største Toys'R'Us, som menneskeligheden kender til. Et pariserhjul indenfor så må vi tage hatten af, og indrømme, at vi er imponeret.

Det skal lige nævnes, at der er de mest fabelagtige mennesker på Times Square. The Naked Cowboy var simpelthen så sjov at se på, og tiggeren med skiltet:
"Need Money To Buy Weed", var da også meget underholdene.

- Mads & Casper

Frihedgudinden og Wall Street

New York City

Dag 6

Vejret idag var ikke ligefrem bedre end de andre dage. Vejret bød igen på skyer og blæsevejr. Dagen idag skulle stå i Frihedsgudindens tegn. Vi skulle selv sørge for at komme hen til Clinton Castle, hvor vi skulle samles.

Alle nåede til samlingsstedet til tiden, egentlig ret imponerende. Vi sejlede ud til Frihedgudinden som overraskede meget mht. størrelsen. Når man ser hende på afstand virker hun ikke så imponerende, men når man kommer helt tæt på, er hun enorm. Efter knap 1 time og 300 billeder sejlede båden igen.

Næste stop var Ellis Island som var datidens svar på et asylcenter. Her søgte over 12.000.000 lykken om at komme ind til New York. Stedet var ret imponerende, vi så billeder af datidens slum som ripenseren Jakob August Riis har taget. Da vi så navnet Jakob Riis nedenunder fotografierne, mærkede vi en hvis stolthed over at være fra Danmark og specielt fra Ribe.

Båden sejlede tilbage til fastlandet og derefter gik turen til Wall Street og dermed også Trinity Church, Trump Building, New York Stock Exchange og andre flotte bygninger. På vejen op til Wall Street skulle vi lige et smut forbi en meget omtalt tyr, Charging Bull, som har været med i mange film og TV-shows. Tyren repræsentere derudover styrken og kræften i Amerikas økonomi.

Herefter gik vi et smut ned til havnen, også kaldt "Pier 17", som var stedet, hvor de fleste immigranter blev afleveret af færgen. Stedet er nu et shoppingcenter som rummer adskellige souvenir butikker, sko butikker og endda også dameundertøj.

Efter shoppingcentret blev vi sluppet fri. Vi tog en taxi ud til Times Square. Da vi steg ud af taxien igen var det med åben mund. For søren, hvor var det imponerende at se på. Alle de kæmpe store HD skærme, lysene og bygningerne. Godt jeg ikke skal betale deres el-regning ;)

Vi sluttede en god dag med masser af oplevelser på Subway :)

Michael Knudsen

En lille, men vigtig del af Amerikas historie.

Solskinsdag, byen summer, halsen driller og vækkeuret vækker os alt for sent. Daniels iPhone vækker os klokken 7.10 AM og vi skal være ved Penn Station klokken 8 AM, og på det tidspunkt skal vi have været i bad, spist morgenmad og sidde i metroen. Stres i værelse 3N! Og pludselig stiger tidspresset. Efter Mathias har været i bad i alt for længe kommer vi under ekstremt pres og nogle af os må undvære morgenmad, og løbe ned for at købe billetter. Lynmorgenmad, mens jeg løber ned på station med min kakao, som endnu en morgen må hjælpe på min hals, som i dag især er ved at slå mig mere end halvt ihjel. Hostene og syg må Daniel og jeg løbe rundt efter billetter til tog, mens de andre skulle stå tilbage og vente. Planen går dog i vasken, da Daniel og jeg finder det, men at de andre så har bevæget sig ned mod et andet spor, som vi ikke kan finde. Vi ender derfor på hvert vores tog, og må bare sidde i 15 minutter og håbe på at de andre har formået at tage det rigtige tog, og at de kommer i tide. Derfor er der en smule panik, da vi ankommer og de ikke gør. Heldigvis kommer de sidste fire gående 200 meter længere nede af gaden og vi kan samlet gå ind på Clinton Castle som var det aftalte mødested med Gitte og Brian.

Vi står i kø i små 25 minutter, og snakker om alt mellem himmel og jord, lige fra hvad der mangler at blive købt i de forskellige butikker, til hvilke Pokemon spil der er blevet gennemført aftenen før. Vi stiger endelig ombord på båden efter at blive visiteret, og det er mildest talt ikke en stillestående båd. Vi gynger fra side til side, lige fra første minut, og det er efter en 25 minutter lang sejltur, som ikke er for søsyge, eller sarte sjæle at vi befinder os på Liberty Island. Frihedsgudinden bliver fotograferet på nærmeste hold, gruppebillederne bliver færdiggjort og vi bevæger os så småt, i den bidende kulde som er ude midt på denne lille ø, ud for Manhattans kyst, ind mod båden og en lille kop varm kakao mere.

Ellis Island bliver betrådt for første gang af dette års Riberhus 10. klasse, og det gør Ellis Islands museum også. Indenfor i varmen formår vi at se film om datidens immigranter og også tage billeder af Jacob A. Riis’ billeder, som hænger på museet. Ellis Island var dog blevet undervurderet af lærerne, eftersom tiden på øen på ingen måde passede sammen med mængden af oplevelser på øen. Vi sejlede derfor, en smule skuffede over oplevelsen, måske også grundet vores egen mangel på interesse, eftersom det var blevet en smule sent aftenen før, og vi derfor var rimelig brugte og ugidelige, hjem mod Manhattan.

Wall Street og Pier 17 blev begloet, fotograferet og oplevet. Der blev diskuteret George Washington, Donald Trump og terrorister på Wall Street, og købt Patriots Caps, underbukser, og smykker i Pier 17. Vi fik fri klokken ca. 3 PM og Mikkel, Henrik, Mathias og jeg gik, gik og gik lidt mere inden vi følte at vores ben krævede en taxa, inden der endelig var en taxa, der ville tage os med, var der dog tid til at købe et iPod cover og lavet en masse iPod videoer, som er YouTube værdigt, i hvert fald hvis du spørger os. Taxaen kørte os hjem, vi skrev bloggen da vi endelig fik os smidt på den bløde seng hjemme på hotellet og vi løb ned i byen lige inden klokken blev 8 PM, for at få noget at klare resten af dagen på.

Rasmus Andersen :)