torsdag den 25. april 2019



Dag 4 - Tirsdag d. 9/4

Vi skulle afsted klokken 8:30 mod Rockefeller Center. Tog turen var ikke speciel lang og var til at overskue. Efter at have haft en masse solrige dage, kom den første overskyede. Det ændrede vores start på dagen. Det var nemlig så overskyet, at dem der arbejdede der, foreslog at vi ikke tog derop. Vi fik så valget om at tage derop eller gå ud og shoppe eller andet. Vi var cirka 12 stykker der tog derop, og selvom de mange skyer var det stadig en fin oplevelse.

Efter Rockefeller center gik vi på egen hånd hvor vi fik noget mad. Vi skulle så mødes ved Bryant Park. Herefter tog vi ind på NYC Public Library og efter det, Grand Central Station. Så gik vi en tur mod UN Headquarters, hvor vi på vejen passerede Chrysler Building. Så fik vi lidt fritid, hvor vi kunne shoppe, hvor vi så skulle mødes og fulgtes vi hen til en restaurant hvor vi skulle have fælles aftensmad. Vi blev alle meget mætte, og vi begav os så afsted igen, mod Times Square. Vi blev dog lidt skuffet da den røde trappe var lukket fordi den var glat, og vi derfor måtte nøjes med at stå op. Det var dog stadig en fed oplevelse.


Dag 5 - Onsdag d. 10/4

Vi tog afsted mod South Ferry, hvor vi sejlede ud til Frihedsgudinden, og derfor til Ellis Island. Da vi havde set hvad der var at se, sejlede vi tilbage til fastlandet, hvor vi så Charging Bull. så gik vi en lille tur hvor vi så Trinity Church og Wall Street. Vi fik så fri leg i lang tid, hvor vi både skulle sørge frokost og aftensmad, inden vi skulle til Brooklyn og se basketball. Der var en helt speciel stemning inde til kampen, og hele kampen var en kæmpe oplevelse. Efter kampen var vi alle meget trætte og klokken var mange før vi kom hjem til hotellet igen.


Dag 6 - Torsdag d. 11/4

Vi vågnede cirka samme tid som de andre dage, skyndte os ned og spise morgenmad og derefter op og pakke. Vi tog så afsted mod Central Park, hvor vi fik valget mellem Zoo eller Museum. Udover det havde vi bare frit spil indtil vi skulle mødes på hotellet klokken 17:00, hvor vi startede vores hjemrejse. Først med subway, så airtrain og derefter flyveturen. Først til London, og derefter videre til KBH hvor der ventede os en lang togtur.



Efter en lang tur er det dejligt at være hjemme igen. Det var en helt speciel oplevelse, hvor jeg fik set en masse ting jeg altid havde drømt om at se. Nogle gange kunne man overhovedet ikke forstå at man egentligt oplevede alle de ting.

- Kasper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar