torsdag den 25. april 2019

Hej allesammen

Nu er vi kommet hjem efter en veloverstået tur til New York. Det har været en rigtig god tur, hvor vi har været ude at opleve en masse, men samtidig haft en del fritid, hvilket var utrolig rart.

Vi fik ikke udgivet for de sidste 3 dage, altså tirsdag onsdag og torsdag, da vi kom sent hjem tirsdag og onsdag og vi fløj hjem torsdag aften. Derfor vil jeg lige lave en lille kort opsummering om, hvad vi har lavet de sidste dage.

Tirsdag startede vi med at stå op, gøre os klar og spise morgenmad, så vi kunne stå klar til at komme afsted kl. 8.30 amerikansk tid.
Vi startede med at tage til Rockefeller Center. Her var det meningen, at vi skulle ha’ været oppe i toppen og kigge ud over byen. Det var dog meget tåget så det var ikke sikkert vi ville kunne se noget, derfor fik vi valget om vi ville prøve, eller om vi bare ville kigge lidt rundt og have fritid. Jeg havde ikke lyst, da det ville være lidt nederen at komme derop og så ikke kunne se andet en skyer og tåge.
Da vi så skulle mødes igen mødtes vi ved Bryant Park, hvor folk om sommeren sætter sig og læser eller nyder vejret, her gik vi så ind og så NYC Public Library, der ligger lige ved siden af. Jeg synes det var rigtig flot og spændende at se og opleve og det er ret fedt, at biblioteket stadig bliver brugt og folk sætter sig derind, for at lave sine ting, selvom det også bliver brugt som museum.
Herefter fortsatte vi til Grand Central Station, hvilket også var mega fascinerende. Det er en station, hvor der er billeder af stjernetegnene i loftet og hvis du går længere ind er der et område, hvor det siges, at hvis du hvisker ind i det ene hjørne, kan man høre det i det modsatte hjørne. Det skulle jo lige prøves haha.
Vi fortsatte videre forbi Chrysler building og gik videre hen og så hvordan alle flagene var sat op i alfabetisk rækkefølge foran UN headquarters. Her fik vi så igen fritid indtil vi skulle mødes ved Bryant Park og følges til aftensmad på Dallas Barbecue. Det var mega lækkert mad og det kan helt klart anbefales ;)
Da vi var færdige tog vi hen og så Times Square by Night. Det var mega flot at se, hvordan alle reklamerne lyste det hele op.
Da vi var havde stået og taget billeder og betragtet stedet tog vi så hjem til hotellet og gik direkte i seng efter en lang dag.

Onsdag Startede vi igen med at stå op, gøre os klar og spise morgenmad, så vi igen kunne tage fra hotellet kl. 8.30, hvor vi skulle med færgen til Freedom Island og se frihedsgudinden. Jeg havde nu regnet med, at hun var lidt større, men det var en fed oplevelse alligevel.
Da vi havde gået lidt rundt og set stedet, tog vi færgen videre til Ellis Island og så museet der. Det var rigtig spændende at læse, se og høre om, hvordan det var med immigration til USA dengang.
Derefter tog vi så færgen tilbage til land, gik igennem battery park, hen til Charging Bull og videre til Trinity Church og Wall Street, hvor vi fik fritid.
Vi skulle mødes igen om aftenen, hvor vi skulle ind og se en basketball kamp. Jeg synes det var meget sjovt at opleve også selvom man ikke helt forstår reglerne. Det var fedt at mærke stemningen til sådan en kamp, folk er oppe at køre og lever sig ind i det. Det var en mega fed oplevelse.
Herefter tog vi så direkte tilbage til hotellet og gik i seng.

Torsdag var dagen, hvor vi skulle tilbage til Danmark, men da vi først skulle flyve om aftenen, havde vi jo stadig noget tid om dagen.
Vi stod op om morgenen og gjorde os klar, gik ned til morgenmaden og begyndte at pakke. Vi blev lidt presset på tid, men vi var klar til at få tjekket værelse kl. 10, hvilket var der vi skulle være klar.
Vi fik vores kufferter og tasker opbevaret på hotellet og så tog vi ud i byen.
Vi fik valget mellem Natural History Museum, der var gratis for os eller Central Park zoo, der var egenbetaling. Jeg valgte zoo.
Jeg blev en smule skuffet, da jeg havde regnet med, at det var lidt større og der var flere dyr, men det var okay og vi hyggede os en del.
Herefter gik vi lidt rundt i området og tog tilbage til hotellet, hvor vi ventede på resten af klassen, fik vores kufferter og satte kurs mod lufthavnen.
På vej til lufthavnen kom vi til at køre lidt for langt, men vi fandt vejen med metroen og nåede til lufthavnen.
Hjemturen var lidt slem, jeg fik det rigtig dårligt i flyet, men fik det bedre efter vi landede igen.
Vi skulle mellemlande i London, for at komme til Danmark. Her skulle vi så med tog til Bramming, det var rart at toget kørte direkte, så man kunne sove hele turen, hvilket jeg gjorde haha.
I Bramming stod vores familier så og ventede på os.
Alt i alt har det været en mega fed tur til New York.
- Kristina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar